Indien I: Børnene i Kerala får et værdigt liv

“Hvorfor har de ikke noget legetøj, de stakler?” spurgte en af de danske besøgende på børnehjemmet “Mother and Child”.

Et godt spørgsmål, når man kender til de danske børneværelser, der flyder med Lego og batteridrevne biler og alverdens tøjdyr og dukker og og og…

“Det er ikke nødvendigt,” siger lederen Joshy, som har et formål med sin strategi.

“Disse børn fra et børnehjem har normalt ikke mange chancer senere i livet. De er ligesom stigmatiseret, bliver set ned på og fra laveste samfundsklasse.

For at give dem et værdigt liv, skal de være velopdragne, have en fin dannelse og være dygtigere end de andre børn i klassen i den offentlige skole.”

Derfor får alle skolebørn  fra børnehjemmet hver dag efter morgenmad en times ekstra engelskundervisning, hvor de får en sætning som de skriver den ned I deres hæfte og udenad.

Som fx: “Whatever you do, do it with love.”  “A mistake that makes you humble is better than an achievement, that makes you proud.”

Livsvisdom præger stemningen i huset.

Om eftermiddagen er der tilbud til alle børn: lektiecafe, dans, teater, kor og musikundervisning. Dygtige lærere bliver hyret til trompet eller violin, og skolens band optræder rundt omkring ved byens arrangementer.

Alle børn bliver spurgt, hvad de gerne vil være senere i livet.

Lille Amanda på 8 svarer med kraftig stemme: “Police!” og får så opgaven at  sørge for, at 0. klasses børn står klar til afgang hver morgen med skoletasken på ryggen.

En anden pige instruerer nogle piger i sin egen udgave af en dans om eftermiddagen og opfører den så om aftenen, når alle underholder hinanden.

Selvværd er det ord, der falder mig ind, når jeg ser disse ranke og raske piger og drenge, der er vant til et liv uden smartphones og med computer, der kun blev brugt til hjemmeundervisning i corona-tiden.

Vi har ved vores besøg slet ikke oplevet, at børnene kom op at skændes, nogle drenge drillede en mindre livlig dreng, men det var stadig mere leg og sjov end alvor.

Børnene hjalp til med vask og madlavning. I coronatiden plantede de grøntsager som de kunne sælge og fik frisk luft og sorte negle.

Så mange gode tiltag, som vi har svært ved i forhold til vores egne unger.

Derfor betaler vi også med glæde uddannelsen for 5 piger, der gerne vil være sygeplejersker.

maria-leonore christensen