• svg@sanktvincentgrupperne.onmicrosoft.com

Leder sommer 2021

Først en status på økonomien.  Indsamlingen i de først fem måneder er gået rigtig godt, og vi har pr. 31. maj modtaget tæt på kr. 400.000. Det er et meget fint resultat. Tak for jeres bidrag.

Atter i år er årsmødet blevet udsat på grund af corona krisen og bliver nu afholdt lørdag den 19. juni.

I dette nummer kan du læse uddrag af en årsrapport fra vores skoleprojekt i Uganda, mail fra Mother & Child Foundation i Indien og en hilsen fra Fader Antonio, der beskriver hvordan corona-epidemien påvirker livet i Peru. Der er også en artikel om, hvordan nogle af vore projekter har anvendt den ekstraordinære covid-19 støtte, som vi har udbetalt.

Corona krisen, som nu er ved at komme under kontrol her i landet, giver stadig store udfordringer for vore projekter. Jeg modtog for få dage siden denne hilsen fra Fr. Wismick, Haiti.

”I Haiti oplever vi, hvor hurtigt ting kan ændre sig. Efter mere end et år med rapportering om få tilfælde står Haiti faktisk over for en dødelig bølge af infektioner efter at have opdaget to meget smitsomme varianter af virussen – én af dem fra Brasilien. Uden adgang til COVID-19-vacciner er der ved at være panik, da hospitalsindlæggelser er steget, iltprisen er steget i skyerne, og virussen har dræbt flere bemærkelsesværdige personligheder. Men tak Gud, indtil videre er vores børn og personalet i vores center stadig varme og sikre. Hold dem i dine tanker”.

Joseph Okiror, Uganda sendte også forleden en mail:

” Regeringen har meddelt endnu en lock-down for to dage siden på grund af eskalerende tilfælde af covid-19 i landet, og alle skoler er lukket igen i to måneder. Alle bliver bedt om at blive hjemme i disse to måneder. Jeg ved, at livet ikke bliver let igen, men vi stoler på Gud. vi holder jer alle opdaterede og lad os bede for hinanden.”

I ønskes alle en god sommer.

Bestyrelsen