Sydafrika: Uddrag af brev
Kære velgørere og venner,
I går ankom det første oversøiske brev efter fem måneders poststrejke. En masse post gik tabt, selv et anbefalet brev med et pas fra en af vore frivillige. Heldigvis har jeg kunnet sende julehilsner til de mange, jeg har adresser på.
På billedet ses Vuzumzi, en ung mand som blev stærkt handicappet af en vildfaren kugle. Han er en af 21 handicappede. som har afsluttet en formel uddannelse i år i en af de 4 workshops: syning, lædervarer, håndværk og keramik. Hans certifikater i syning og computerkendskab plus en sølvmedalje fra Eastern Cape kørestol løb, vil åbne døre for Vuzumzi i det åbne arbejdsmarked. Hvilken dyrebar julegave.
I løbet af året mistede vi flere søstre. Alfreda og Ruth Mary døde ved en bilulykke, sr. Mary Paule Tacke også kendt som ”Mother Theresa i Mthatha” mistede livet i forbindelse med en kapring. Andre søstre mistede vi også.
Projekt Trust fra Storbritannien trak deres fem frivillige, som arbejde i institutioner grundlagt af sr. Mary Paule. Vi har fundet to damer fra Sydkorea og vore tre unge mænd vil få følgeskab af to tyske piger, som vil være frivillige i Johannesburg.
Elektricitetsforsyning er meget ustabil – næsten på kanten af ”ingen forsyning”. Jeg vil f.eks. hellere gå op til 10 etage i socialforsorgens bygning fremfor at tage elevatoren og sidde fast der mellem ’himmel og jord’.
Zamile (billedet på næste side) blev dette års bedste elev i keramik. Han var næsten ikke i stand til at fuldføre uddannelsen, fordi han pludselig fik meget alvorlige epileptiske anfald. Der var ingen omtale af epilepsi i hans journal; han syntes kun at have maveproblemer på grund af orme. En CT-scanning viste, det faktisk var disse orme, som nu var ansvarlige for angrebene.
Hvis børnene ikke regelmæssigt får ormekur, lægger de æg i den menneskelige krop, og de påvirker hjernen. Så nu står vi over for den udfordring at gøre familierne opmærksomme på denne fare.
Zamile`s kommer fra et sted, hvor folk elsker at spise svinekød, men det koges ofte ikke godt nok med sygdom til følge.
Vi ønsker jer alle en festlig tid. Må I blive belønnet for jeres trofaste hjælp!
I taknemmelighed jeres
Sr. Maria Corda
Waldhoer CPS