• svg@sanktvincentgrupperne.onmicrosoft.com

Indien II: Fattige børn i skole for 2 kr.

50 børn i den nordøstindiske delstat Manipur får nu mulighed for at komme i skole – nogle af dem for første gang nogensinde. 20 andre kan forsætte den skolegang de påbegyndte for fem år siden.

Sankt Vincent Grupperne har netop tegnet ny kontrakt med Diocesan Social Service Society (DSSS) Imphal, som tilhører det katolske ærkebispedømme i Manipur. DSSS er ærkebispedømmets udviklingsorganisation.

Kontraktbeløbet er 135.000 kr. svarende til 45.000 kr. om året i tre år. Kontrakten er gældende fra 1. december i år. Det betyder, at hver af de 70 elever kan komme i skole og få undervisning for kun 2 kr. om dagen.

Programmet vil blive gennemført i seks landsbyer i delstatens bjergområder. I landsbyerne lever stammebefolkningerne af svedjelandbrug, som vi i Danmark havde for 1700 år siden. Der er mange flere stammelandsbyer, hvor skolegang og uddannelse er en meget fjern drøm for børnene.

Manipur er en af otte nordøstindiske delstater. Det geografiske område er 22.337 km – altså halvt så stort som Danmark. Delstaten er omgivet af høje bjerge, der dækker 90% af landet. Bjergene er en del af Himalaya. De vidtstrakte bjerge er beboet af 29 forskellige stammer. De to største er Kuki og Naga, som udgør 34% af befolkningerne.

Især kvinderne er analfabeter. Det forsøger projektet at råde bod på, idet pigerne med projektet får mulighed for at komme i skole, hvor de før oftest blev fravalgt,

Du kan støtte projektet ved at indbetale et bidrag på Reg. nr. 3667, Konto nr. 1097164 eller MobilePay 42 52 77 58. Mærk indbetalingen “Manipur”.