• svg@sanktvincentgrupperne.onmicrosoft.com

Haiti II: Succes i Haiti med børneprojekt

Dette projekt er virkelig en model for succes. Det er et bæredygtigt, igangværende, langsigtet og voksende projekt. Dette lille initiativ, der startede efter det store jordskælv, der havde hærget Haiti den 12. januar 2010, vokser meget hurtigt, fortæller Fr. Wismick i en ny rapport gældende for to år. Han leder Sankt Vincent Gruppernes projekt for fattige, sultende forældreløse børn i Haiti.

Det hele begyndte i et telt – nu i en bygning, enkel men ren bygning. Vi lagde vægt på tre komponenter:
– Familieliv
– Omfattende kliniske indgreb
– Havearbejde

Center for Spiritualitet og Mental Sundhed (CESSA) forbliver tro mod dets vision og mission. Centret forsøger at skaffe mad til børnene, opdrage og helbrede dem. Det er forældreløse, traumatiserede og misbrugte børn og unge, der deltager i dette nyttige program.
Den 12. januar 2017 er det syv år siden jordskælvet ramte området.

En stor udfordring, som dette projekt står overfor, er, at vi hvert år har flere ansøgninger til vores program, end vi måske kan imødekomme. Vores midler tillader os ikke altid at reagere på disse appeller, fortæller Fr. Wismick.

En anden udfordring er de almindelige prisstigninger på de produkter, der oprindeligt blev budgetteret. Priserne stiger hurtigere end forventet især efter den sidste orkan Matthew, der ødelagde vores have og hærgede landet i oktober 2016.

Vi har i det væsentlige leveret daglige måltider til 550 forældreløse traumatiserede og misbrugte børn, og hjælpen er helt uvurderlig, siger fr. Wismick