• svg@sanktvincentgrupperne.onmicrosoft.com

Valfart på Åsebakken forår 2014

Søndag d.25. maj var der valfart til Åsebakken i Høsterkøb, og som sædvanligt stillede Sankt Vincent Grupperne op med telt pavilloner, pjecer, brochurer og som noget nyt: en roll-up! Også et lille udsalg af brugte bøger indenfor emnerne religion og kirkehistorie var lagt frem. Vejret var så pragtfuldt. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, og der var livlig aktivitet hele dagen.

Åsebakken 2014

 

På plænen foran SVGs pavilloner arrangerede DUK aktiviteter for børn, og de øvrige valfartsgængere defilerede forbi og så på udbuddet. Endog lagde biskoppen vejen forbi og hilste på.

Dennis solgte postkort til fordel for vore Vietnam projekter, Nina solgte egne strikvarer til fordel for projektet i Zsambek (ved Budapest) og vi andre solgte bøger, delte pjecer og brochurer ud, og hyggesnakkede med vore bidragsydere, der benyttede lejligheden til at hilse på.

Bogsalg og bidrag i vore indsamlingsbøsser gav alt i alt et lille udbytte på omkring 1200 kr. til SVGs projekter. Men det vigtigste var dog, at SVG endnu engang fik mulighed for at vise flaget, og hilse på gamle såvel som kommende bidragsydere.