• svg@sanktvincentgrupperne.onmicrosoft.com

Ungarn: Støtte på 60.000 kr. i 2011 og 2012 til dagcenter for børn

Præmonstratensersøstre i Zzámbék i Ungarn driver et dagcenter, som tager sig af børn i alderen 6 – 15 år. De er alle fra fattige familier. Børnene får dagligt tre måltider mad om dagen i 200 dage i løbet af et år. Børnene får foruden mad også tøj, sko samt individuel lektiehjælp – en hjælp forældrene ikke er i stand til at give.

Børnene er usikre og savner følelsesmæssig nærhed, hvilket efterlader store ar i deres sjæl på grund af manglende nærhed fra forældrene. Projektet sikrer, at børnene får den nærhed og kærlighed, som de burde have fået i deres familie. Søstrene hjælper også familierne i det omfang, det er muligt.

Et enkelt barn kan få mad, tøj, sko og lektiehjælp for kun 15 kr. om dagen – dvs. 3.000 kr. om året for 200 dage, de kommer på dagcentret. Skt. Vincent Grupperne har besluttet, at støtte projektet med 30.000 kr. i 2011 og et tilsvarende beløb i 2012.

Skt. Vincentgrupperne har støttet dagcenteret i snart 10 år. Hvis du vil give et bidrag til projektet – husk at påføre det ved indbetaling på enten girokort eller ved bankoverførsel.