• svg@sanktvincentgrupperne.onmicrosoft.com

Status for kampagne vedr. støtte til børnehjem i Vietnam

I sidste pjece skrev vi om projektet ’MONG THO ORPHANAGE’S HOUSE’, hvor Fader Nguyen Duc Thien har grundlagt et børnehjem, der tager sig af forældreløse børn. Projektet blev også omtalt i indstik til Katolsk Orientering og i flyers på vietnamesisk. Den nye SVG-repræsentant Peter Ha Thoai Nguyen har gjort et stort arbejde for at kontakte herboende vietnamesere. Det har medført, at der er kommet rigtig mange øremærkede bidrag ind til projektet. Ved udgangen af januar, var der således indsamlet ca. 66.230 kr. Da Sankt Vincent Grupperne har lovet at fordoble de øremærkede bidrag blandt personlige bidragsydere op til 50.000 kr., kan vi snart sende over 100.000 kr. til Paul Nguyen Duc Thien. Det er rigtig flot. Tak til alle der har støtte projektet.

Vi forventer at indgå en aftale om at støtte driften af børnehjemmet.

Du kan støtte projektet ved at indbetale et beløb på Reg. nr. 3667, Konto nr. 1097164 eller MobilePay 19379. Mærk indbetalingen Børnehjem.