• svg@sanktvincentgrupperne.onmicrosoft.com

Peru: P. Antonio S.J. i gang med at få strøm til landsbyer

Mandag den 17. oktober blev det hydro-elektriske anlæg testet, oplyser pater Antonio. Samtidig sender han en række fotos, hvoraf nogle er bragt på www.vincentgrupperne.dk.

Til testningen deltog desuden borgmestrene fra Marcapata og Aimaña samt præsidenten af landdistriktet Huaraccone. Derudover var der en del rådgivere. Selv om testen forløb positivt, går der dog nogen tid før anlægget åbnes. Åbningen vil ske senere, oplyser p. Antonio.

Anlægget vil komme til at producere elektricitet til to landsbyer med 750 familier, ialt 5.250 mennesker.

Ideen til projektet er p. Peter Tant-holdt Hansens. Han påbegyndte det i 2003-04. Distriktet Huaraccone ligger 15 timer til fods fra Marcapata.Der er dog en meget dårlig vej dertil, som kun kan benyttes i de mindst regnfulde måneder.

Huaraccone er den lavest beliggende del – kun 4500 m over havet. I 4750 meters højde bor familierne meget spredt. De lever hovedsageligt af alpacas (familie til lamaen).

Familierne glæder sig til at få elektriciteten – især når de både kan få lys og varme i de kolde højder.