Kongo II: Skoleprojekt i Congo
Redemptorist Athanase Nsiamina fra Congo har netop sendt sin årsrapport til Sankt Vincent Grupperne, hvoraf det fremgår, at der stadig er et stærkt behov for hjælp til at betale for fattige elevers skolegang, til skolematerialer og i et vist omfang til lærerlønninger.
Der er tale om Boko Kivulu Skole, som får støtte til 200 børn samt to andre skoler, som har stærkt behov hjælp. Egentlig koster det ikke mere end 1,50 kr. pr. dag for elev, men det er mange penge for de fattige familier.
Fra september 2011 juni til 2012 har det været sådan, at vi begyndte at betale udgifterne for 200 elever, men vi har ikke nok til at betale for alle studerende. Vi betaler 150 USD (ca. 900 kr.) for hver elev i børnehaveklassen og 250 USD om året for en elev i folkeskolen.
Der er også brugt penge på materialer som bøger, notesbøger, papir, blyanter, kridt, men det er langt fra nok. Jeres donation har skabt mulighed for at mange forældre har kunnet sende deres børn i skole. Det er vi meget taknemmelige for. Mange af børnene er forældreløse, idet deres forældre er døde af AIDS. Uden jeres støtte ville disse børn ikke have haft en chance for at få uddannelse og dermed sikret en bedre fremtid.
Rappporten fremhæver, at de tilsendte penge har været givet godt ud, men der er behov for yderligere støtte. Projektets formål er at støtte 200 elever med skolepenge, da børnene ellers ikke havde råd til at gå i skole. Ligeledes er der afsat penge til skolematerialer og vi kan med donationen selv skaffe midler til reparation af skolebygningerne.