• svg@sanktvincentgrupperne.onmicrosoft.com

Kenya: Vanskelige vilkår for at hjælpe gadebørn i Kenya

Sankt Vincent Grupperne har siden 2016 støtter CHILD projektet for gadebørn i Nairobi, Kenya.

CHILD’s mission er at rehabilitere gadebørn i samarbejde med deres forældre / værge og myndighederne. Dette gøres ved at tage dem til centeret, gøre dem stoffri, brødføde dem, opdrage dem, tage sig af deres helbredsproblemer og give dem forskellige kurser for at få kompetencer. CHILD arbejder også for at forhindre andre børn i at ende på gaden.

Der er mange udfordringer i forbindelse arbejdet med gadebørnene. Holidah, der leder projektet, har sendt os denne ’case story’.

”Eugene wamalwa er 10 år gammel fra Bungoma amt i den vestlige del af landet. Han kom til Nairobi tidligt i år med selskab med sin bedstefar, mor og deres lille barn. Senere tog bedstefaren tilbage til landdistrikterne og forlod de andre i Nairobi. Moderen sikrede sig et job på et hotel og begyndte at tjene penge. En dag tog hun hjemmefra og låste huset. Hun fortalte drengen, at hun ville være tilbage om aftenen som normalt, men hun kom aldrig tilbage. Drengen havde ikke anden mulighed end at bo på gaden. Han sov udenfor en butik i cirka to uger og var allerede begyndt at sniffe lim.

Vi mødte ham under vores feltarbejde, og han fortalte os sin historie. Vi besluttede at gå med ham til det sted han havde boet med sine forældre. Vi mødte naboerne, der fortalte os, at moderen var kommet tilbage en nat for herefter at rejse. Hun havde sagt, at drengen skulle klare sig selv, og de har aldrig hørt fra hende senere.

Vi bad om nogen kunne tage sig af drengen, men ingen var villige til det. Vi tog drengen med os til centret og indkaldte til et forældremøde, hvor en familie tilbød at tage sig af drengen midlertidigt indtil der findes en løsning.

Drengen er stoppet med at sniffe lim, men han ser forvirret og frustreret ud, men alt skal nok blive godt i Jesus navn. Drengen er sund, men har aldrig gået i skole, og kan hverken læse eller skrive. Vi har taget os af ham i en periode, og vi leder stadig efter en vej frem.”

Du kan støtte projektet ved at indbetale et beløb på Reg. nr. 3667, Konto nr. 1097164 eller MobilePay  19379. Mærk indbetalingen ’CHILD’