• svg@sanktvincentgrupperne.onmicrosoft.com

Indien II (Manipur): Vi har en drøm om at blive til noget

Vi vil gerne give udtryk for vores store taknemmelig, for at vore børn kan fortsætte deres studier. Det siger forældre til de 50 børn, der får økonomisk støtte til deres skolegang i den nordøstindiske delstat Manipur. Det siger forældrene til DSSS, ærkebispedømmets hjælpeorganisation i en årsrapport.

Forældrene er for det meste enlige, kronisk syge eller de er daglejere med en ringe løn. Der er også forældreløse børn, der støttes af programmet. Forældrene kan mærke, at det er stor hjælp for familien, fordi andre søskende også får del i hjælpen. Familierne bor på landet i den bjergrige del af Manipur.

Skoleåret begyndte i februar og dermed også for de støttede børn. Børnene klarer sig ganske godt, fremgår det af rapporten. Og de har selvfølgelig også ligesom danske børn en drøm om at blive til noget.

8. klasse eleven Mani vil gerne fortsætte til 10. klasse, hvorefter han gerne vil i hæren. Moderen er ude af stand til at arbejde, og det er kun faderen, der ser efter børnene og prøver at opfylde deres behov.

Zingjarmi vil gerne være nonne. Hun er en dygtig 9. klasses elev, og hun vil gerne fortsætte til 10. klasse. Hun er en hårdtarbejdende elev. Hun har ikke en far, og hun hjælper sin mor med alt hjemme ved siden af lektierne.

Fr. Dominic Kanmi, direktør, DSSS Imphal har udfærdiget rapporten, der også indeholder et fint regnskab. Projektet koster 6.000 US Dollar – ca. 40.000 kr. om året.