• svg@sanktvincentgrupperne.onmicrosoft.com

Indien II: 50 fattige børn påbegyndt skolen

I begyndelsen af året påbegyndte Sankt Vincent Grupperne et nyt projekt i det nordøstlige Indien, hvor fattige børn fra tre fjerntliggende landsbyer kommer i skole.

Det er ærkebispedømmet Manipurs humanitære hjælpeorganisation (DSSS), der står for gennemførelsen af projektet i den indiske delstat.

Det var en hård opgave at opstille kriterierne for udvælgelse af børnene, fordi alle står i lignende situation, siges det i rapporten. I alle tre landsbyer lever bønderne af svedjebrug og dyrker til eget forbrug. Det gør det svært at for dem at skaffe penge til børnenes skolegang. Debatten om udvælgelsen blev foretaget af DSSS og landsbyernes ældste og ledere. Man fandt frem til følgende kriterier:

  • meget fattige familie
  • børn af enker
  • enlige
  • hiv / aids forældre og børn
  • leder af familien med en kronisk sygdom
  • psykisk eller fysisk udfordrede familiemedlemmer
  • bor i et hus, der er ikke anses som beboelig
  • begavede elever, som ikke får støtte hjemme på grund af store familier

Baseret på ovenstående kriterier blev 50 børn udvalgt 20 fra landsbyen Chingjaroi, 20 fra landsbyen Island og 10 fra Leinganching. De familier, der ikke blev tilgodeset blev trøstet og lovet, hvis der opstår en mulighed igen vil de komme i betragtning.

Nu kunne det ikke går stærkt nok for børnene at komme skole, da det kom frem hvem der var udvalgt. Så 1. februar kunne børnene så endelig starte, og forældrene var meget glade og gav udtryk for, at en stor årlig økonomisk byrde for familien hermed var fjernet.

En gennemsnitlig familie har fem børn, men det er meget almindelig med op til 10-12 børn. Det betyder, at kun få af børnene i en familie kan komme i skole. Familierne er Sankt Vincent Grupperne dybt taknemmelige for støtten til deres børn.

Om morgenen før skolen begynder, kommer alle til et læringscenter for at arbejde med lektier og gennemgå det, de har lært i skolen. Det var nyt for børnene, for de kendte ikke til privatundervisning. Normalt ville børnene sidde hjemme med deres søskende og lave lektier. Nu kommer de til læringscenteret sammen med også ikke udvalgte børn. Landsbybeboerne er glade for, at frivillige nu tager sig af børnene. Det gør, at børnene bliver mere interesserede og entusiastiske.

Støt projektet ved at mærke indbetalingen “Manipur”. Tak!

Indien-2