• svg@sanktvincentgrupperne.onmicrosoft.com

Velkommen!

Årsrapport for 2023

Vi er glade for at kunne præsentere den første udgave af vores årsrapport, der beskriver de opnåede resultater hos vores projekter. Bestyrelsen har længe ønsket at kunne informere mere om de mange gode resultater, der opnås ved hjælp af jeres bidrag

Du kan se årsrapporten on-line i en version hvor du kan bladre gennem rapporten. Den finder du her.

Du kan også åbne rapporten som et pdf dokument.

Kort om Sankt Vincent Grupperne

Sankt Vincent Grupperne yder humanitært hjælpearbejde i primært udviklingslande til fordel for de fattigste. Vi fokuserer på hjælp til mindre projekter – projekter, som oftest ’glemmes’ af de større organisationer. Vi får mange breve fra vores bidragsmodtagere, hvor de giver udtryk for, at hjælpen virkeligt lindrer nøden for fattige børn, familier, ældre, handicappede og syge. Sankt Vincent Grupperne støtter uanset race, tro, køn eller nationalitet.

Sankt Vincent Grupperne har rod i den katolske kirke i Danmark. Vi benytter os af dette netværk til at sikre, at vore projekter er gode og at støtten vi giver på vegne af bidragyderne anvendes efter formålet.

For bedre at kunne målrette vores arbejde har vi udarbejdet et spørgeskema, som vi gerne vil bede jer om at udfylde. Du finder link til spørgeskemaet her.

Vores slogan er: Ubeskåret støtte til mindre projekter

Din støtte går direkte til de mennesker, der har brug for det. Vi arbejder alle frivilligt og sender typisk pengene til projekterne via det katolske samfund, så der er ingen fordyrende mellemled. I 2023 blev vores omkostninger til administration og markedsføring dækket af Kulturstyrelsen og andre bidrag. Det betyder, at 100% af din støtte går direkte til projekterne.

Vi har pt. 18 projekter, hvoraf størstedelen vedrører hjælp til skolegang og uddannelse for fattige mennesker, forældreløse børn og børn med handicap. Projekterne foregår i 12 forskellige lande på fire forskellige kontinenter.