Kenya II: Sundheds- og fødeklinik i Kenya
Rejseberetning fra Nik og Lotte Bredholt
Sankt Vincent grupperne har over det sidste år støttet renoveringen og ombygningen af et ældre gæstehus til en sundheds- og fødselsklinik i Garsen i et partnerskab med bispedømmet i Malindi, Kenya. I oktober måned rejse vi selv til Malindi for at tilse fremdriften og ikke mindst for at møde Sr. Lilian, som har overtaget koordineringen af sundhedsarbejdet i bispedømmet.
Under turen fik vi lejlighed til at besøge 3 sundhedsklinikker som kirken driver. Det gav os et godt indtryk af de udfordringer og behov, der er for sundhedsindsatser.
Klinikken, som fortsat er under renovering og udbygning, er endnu ikke certificeret som en selvstændig klinik. Ikke desto mindre er klinikken begyndt at modtage patienter en dag om ugen idet den fungerer som en out station fra en sundhedsklinik i Wema, der også er under bispedømmet.
Hver mandag kommer der tre søstre, der alle er sygeplejersker, og en laborant som tilbyder sundhedsscreeninger. Når patienterne kommer, bliver de indskrevet i modtagelsen med en opfordring til at lade sig indskrive i den nationale sundhedsforsikring SHA. Dagens ydelse er gratis, men næste gang skal de enten være registrerede så klinikken kan blive refunderet – eller også skal de selv betale ”out of pocket.
Kvindelig omskæring – en trussel for kvindernes overlevelse
Sr. Anna, som vi mødte i Tarrasa, fortalte, at kvindelig omskæring er meget omfattende i den del af landet. Den praksis udgør en alvorlig trussel for kvindernes overlevelse som følge af komplikationer i form af arvæv og vaginal forsnævring, og risiko for at bløde ned. Mange kvinder er underernærede og har derfor nedsat muskelkraft og evner ikke at presse barnet ud.
De traditionelle fødselshjælpere opfordrer samtidig kvinderne til ikke at spise meget, så det ufødte barn ikke vokser sig for stort, hvilke vil lette fødslen. Når man ikke spiser, vil blodniveauet falde, hvilket øger risikoen for både mor og barn. Moderen kan dø af blødning efter fødslen og føde for tidligt fødte børn, som enten ikke vil overleve eller vil udvikle langvarige mentale og fysiske handicaps.
De omskårne piger og kvinder er selv mindre interesserede i at opsøge sundheds- og fødeklinikkerne, da de kan ende med at blive klippet op. Og når de endelig kommer, er det ofte, fordi der er er opstået alvorlige komplikationer, og så er det ofte for sent. Er fødslen først gået i gang, er der ikke mange, der kan klare transporten på en motorcykel over stok og sten, hvis de ellers har råd.
Søster Joyce fra Wema oplevede et tilfælde, hvor en ung pige i en afsidesliggende landsby var blevet erklæret død, og lokalsamfundet allerede havde bundet hendes hage op, og arme og ben ind til kroppen i forberedelsen til hendes begravelse. Pigen havde krampet på grund af blodmangel og var nu bevidstløs, men søsteren opdagede, at både pigen og det ufødte barn stadig var i live. Søsteren bragte hende derefter til et hospital, hvor mor som barn overlevede.
Det handler om nye vaner og sundhedsbevidsthed
Sensibilisering er af stor betydning for at ændre kvinders vaner og sundhedsbevidste adfærd – og det involverer også ægtemændene. De skal lære at mærke, om barnet bevæger sig eller ej i den gravides livmoder.
En anden udfordring er, at mange kvinder tror, at den første mælk ikke er ordentlig mælk og derfor opgiver at amme. Nogle giver i stedet nyfødte babyer rå komælk, hvilket kan gøre babyerne syge og de kan ende med at dø.
Der er stadig udfordringer
Selvom klinikken i realiteten er taget i brug, er der stadig nogle opgaver at gøre omkring bygningen. Noget af fundamentet rundt om bygningerne er gået til på grund af oversvømmelse. Reparation er nødvendig og bør prioriteres for at undgå yderligere skader. Den grund, som klinikken ligger på, er dårligt sikret. Vi talte derfor om, at der skulle bygges et ordentligt hegn der f.eks. kan holde dyr ude. Det viste sig også, at der endnu manglende en løsning med at få tilsluttet vand til klinikken. Vi talte om opsætning af en vandtank og muligheder for opsamling af regnvand.
Mens vi besøgte Garsen, talte vi med flere lokale. Der var en stor glæde over, at kirken har taget det skridt at opbygge en klinik, og alle dem vi talte med understregede, at der var en stort behov både i Garsen og i oplandet for en klinik, der kunne hjælpe særligt kvinderne, som skal føde.
