Oplysninger om bidragsmodtager

Nyhedsbreve

Sommer 2011

Elever får undervisning for 1,50 kr. pr. dag

Redemptorist Athanase Nsiamina fra Congo hat netop sendt sin årsrapport til Sankt Vincent Grupperne, hvoraf det fremgår, hvad han har brugt de ca. 76.000 kr.. til, som han modtog i 2010. 

200 elever har modtaget undervisning for det første halvår, dvs. hver elev koster ca. 83 kr for 4 måneder – svarende til mindre end 1,50 kr. pr. dag. Der er ligeledes brugt 550 kr. til skolematerialer: bøger, papir, notesbøger, skriveredskaber og kridt. Desuden er der brugt et mindre beløb til lærermaterialer. “Vi fortrækker selv at betale lærernes løn, så skolen er i stand til at overleve. Jeres donation har skabt mulighed for at vi har kunnet forbedre bygningerne. En del vægge trængte til reparation og tre klasserum behøvede nye tage i Tata Mapasa skolen i byen Kinshasa. Mange af børnene er forældreløse, idet deres forældre døde af AIDS. Alt dette har kostet godt 8.000 kr.”, siger Athanase.

Projektets formål er at støtte 200 elevers med skolepenge, da børnene ellers ikke havde råd til at gå i skole. Ligeledes er der afsat penge til skolematerialer og reparation af skolebygningerne, som det fremgår ovenfor. Athanase Nsiamina oplyser, at redemotisterne har som mål at kunne give undervisning til 272 elever – et antal elever, som skolen før har haft.

Efterår 2010:

190 kr. kan gøre underværker

Vi håber på, at Sankt Vincentgrupperne vil adoptere 200 børn. Børnene har lovet, at de vil studere hvert eneste år, hvis I vil hjælpe dem. Det skriver redemptoristen Athanase Nsiamina i brev til Sankt Vincentgrupperne. Jeg er flov over at tigge på den måde på vegne af vort pastorale team, men vi har ikke andre muligheder end jer. Vort store håb er at vi bliver partnere, så I vedbliver med at være solidariske med vores mission her i Congo. Den ondskab, som plager vort land er velkendt: krig, korruption, mangel på beskyttelse mod kriminalitet herunder økonomisk kriminalitet, søgen efter lette penge, mafia kontrol m.v. For at imødegå denne ondskab, er absolut nødvendigt at bibringe folk et nyt åndeligt miljø. En moralsk revolution er nødvendig – og det er abosolut ikke som en gåtur i en forlystelsespark. Vi ønsker at evangelisere de mest forladte, dem som er opgivet af alle. Redemptoristerne vil begynde med børnene og sørge for, de får en uddannelse. Pater Athanase bor i Kinshasa provinsen. Han er udpeget til at tage sig af Sct. Mugagga og Sct. Irenaeus sogn – to meget isolerede og fattige sogne. Afstanden mellem dem er 50 km. – en afstand, der er stor, når vejene er dårlige. Sankt Vincentgrupperne har tidligere støttet redemptoristerne i deres arbejde. I 2009 har de modtaget ca. 30.000 kr., så elever, hvis forældre ikke har råd til at betale for skolegang, har fået penge hertil. Det koster 180 kr. for en elev for et helt års skolegang. Redemptoristerne har bygget klasseværelser, men der er et stort behov for flere. Det gælder ligeledes indkøb af skriveborde, undervisningsmaterialer, m.v. Pater Athanase håber på en donation på 5.000 Euro svarende til ca. 38.000 kr. – eller sagt på en anden måde 190 kr. pr. barn. pr. år. Mon ikke de fleste af os har råd til det?

Efterår 2009:

Kære venner i Sankt Vincent grupperne,

Mine hjertelige hilsener til jer alle. Siden 28. juli er jeg tilbage i Congo dog på ferie. Jeg har tilbragt megen tid med landsbybeboerne og med deres børn for at opmuntre dem alle. Jeg hjælper dem, når de skal brænde deres lersten, som de skal bruge til bygningsarbejdet med skolen. Når de har fældet de nødvendige træer, skal de saves til bjælker. Det er ikke nemt at overbevise disse bønder om projektets gennemførelse, når pengene mangler. Vi håber, at SVG vil hjælpe os. Håbet gør os alle levende. Alt materiale til bygningsarbejdet er næsten færdiglavet og parat. Alle er motiveret til at gå i gang med at bygge sale og klasseværelser. Jeg meget optaget af arbejdet her i Congo, og jeg håber at kunne vende definitivt tilbage i slutningen af 2009 efter seks år som rådgiver for mine overordnede i Rom. Jeg har ondt af mit folk her i Afrika.  Situationen bliver værre dag for dag. En lille dråbe i dette elendighedens hav vil give mod og håb til de mest udsatte og forladte børn. To medbrødre har hjulpet mig i vores projekt. Den ene er sognepræsten p. Victor Mampuya og andenpræsten p. Charles Kusika. De er stiftere af to store skoler og et institut for sundhed og ernæring, som dækker et stort område. Det er vanskeligt at besøge bønderne i urskoven, fordi der er ikke gode veje. Kun i tørkeperioden er adgangen med en stor jeep er mulig. Sammen med sognepræsten besøgte vi disse mennesker i urskoven. Det var en fest for dem at se os igen, og jeg fik tårer i øjnene over den glæde de udviste. Jeg véd, I husker os, jeg ved at I bærer dette vort projekt i jeres hjerter. Måtte Gud Herren velsigne dig og jer alle i SVG, og også den kære sr. Dorothea og hendes kongregation. Kærlige hilsener til alle vore gode venner! I Kristus Forløser!

P. Athanase Nsiamina, CSSR

Efter min rejse til Congo, Angola og Sydafrika, har jeg haft frygteligt travlt med mange påtrængende sager, fortæller Fr. Athanase Nsiamina, der er chefrådgiver på projektet i Congo. Jeg deltog i et to dages møde med skolebestyrelse og forældreråd. Jeg kan derfor nu give detaljer om brugen af de 30.000 kr. (4.000 Euro)

Forældrene har været dygtige til at hjælpe med især fremstilling af mursten, fælde træer, fremstille planker til taget, bygning af skelettet, reparation af døre, vinduer osv. Projektet indbefatter, at vi kan tage imod 272 nye elever, men det viser sig  allerede nu, at antallet vil vokse til 350 elever. Gennemsnitligt er der 40 elever i hvert klasse. Der er både formiddagshold og eftermiddags, men i regntiden, er det ikke muligt for eftermiddagsholdet. Vejene oversvømmes simpelthen. Det er til fordel for formiddagsholdet, fordi så bliver på skolen, og lærerne hjælper med lektierne eller opgaver, som de ellers skulle lave hjemme. Fr. Athanase vil de næste to år udbygge med fem klasseværelser. Det vil koste 100.000 kr.

Efterår 2007:

Kære Sankt Vincentgrupper.

Sidste år og også dette år har vi flere gange modtaget financiel hjælp fra SVG. For dette år 2007 har vi allerede modtaget et beløb på 2900 euro i 3 rater. Og i det forløbne år modtog vi den totale sum af 4.900 i 3 rater.

På alle mine venners vegne i Kongo - Den Demokratiske Republik - vil jeg meget gerne udbringe en STOR TAK  fordi De fortsætter med at hjælpe de hårdramte Kongo. Jeg har især kontakt med Neder-Kongo, provinsen mellem Kinshasa og Matadi. Takker være jeres store hjælp kan vi fortsætte vort karitative arbejde blandt de mange fattige. Jeg har personligt kontakt med alle disse mennesker, som jeg kender personligt meget godt !

Jeg takker hjerteligt for jeres store hjælp, for dermed kan vi hjælpe mange mennesker, som er i stor nød. Vil I være så venlig at overbringe vores tak til alle jeres medlemmer i SVG. V

Efter 38 års arbejde i Kongo er jeg vendt tilbage i Belgien den 3. juni 2006. - Det er mine foresatte, som har ønsket det, også fordi jeg nu er blevet pensionist.

Man har bedt mig om at arbejde her med arkivet for vore nye provins " Sankt Clemens " - I ugens løb er jeg som regel i Essen, men i weekenden har jeg overtaget en menighed i nærheden, byen hedder Kalmthout.

Men jeg føler mig stadig meget knyttet til alle mine venner i Kongo, Især I LUOZI, hvor jeg har arbejdet som præst i 20 år, - også den unge Redemptorist-gruppe i Kola ( Mbanza Ngungu ) har jeg meget i tankerne. Jeg vil fortsætte med at hjælp alle disse unge mennesker, så meget jeg nu kan, især i deres studieår. Også for min chauffør har jeg et stort ansvar. Han har hjulpet mig i mange år og nu har han haft et stort trafikuheld. Hans ophold på hospitalet koster mange penge og han har også brækket et ben. Man har behandlet ham forkert og det medfører en hel del problemer af alle slags.

Ham - hans familie - og mange andre prøver jeg at hjælpe så godt som muligt, og det kan jeg kun gøre takket være SVG s hjælp.

Derfor : på alle disse menneskers vegne, en STOR  HJERTELIG TAK.

Mine broderlige hilsener til Dem selv og til alle jeres venner,

Vinter 2006:

Først og fremmest vil jeg takke Sankt Vincentgrupperne for den generøse hjælp, jeg har fået gennem årene. Jeres donationer har i mange år gjort det muligt for mig at hjælpe mennesker i stor nød i Luozi og Kola (Mbanza Ngugu), det være sig med skolepenge, læge- og medicinhjælp, eller til at løse engangs nødsituationer.

Jeg har ved mange lejligheder været jeres forlængede arm, når det gjaldt at løse mange menneskers problemer. Dette er jeg jer evigt taknemmelige for.

Siden d. 3. juni 2006 har jeg boet i Belgien, jeg har forladt Congo. Jeg er blevet bedt om at være bibliotekar i den nye Redemptorist provins i Belgien. Dette er en stor forandring, såvel som en stor udfordring for mig. Efter at have arbejdet i Congo i 38 år, er kongregationen i Luozi fornyet med en masse nye entusiastiske mennesker, men stedet optager stadig en stor plads i mit hjerte. Jeg føler mig stadig stærkt knyttet til stedet.

Jeg vil stadig gerne støtte disse mennesker på enhver mulig måde og så meget som jeg på nogen måde kan. Lige nu støtter jeg 14 unge under uddannelse (2 på universitet resten på "Highschool) og medicinsk hjælp til 2 mennesker, der fik skader ved et uheld min gamle chauffør havde. Endvidere ville jeg gerne fortsætte med at støtte kateketerne i min tidligere kongregation i Luozi.

Derfor appellerer jeg til jeres generøsitet og vil sætte stor pris på at I fortsætter den hjælp jeg har fået gennem årene. Som altid kan jeg garantere at enhver donation går direkte til det congolesiske folk og jeg vil regelmæssigt gøre rede for brugen af pengene.

Endnu engang vil jeg udtrykke min hjertelige tak for den regelmæssige støtte, jeg har været så heldig at få fra jeres gruppe. Jeg ønsker, med jeres hjælp og samarbejde at fortsætte mit arbejde i Luozi. Jeg takker alle mine velgørere for at gøre dette muligt.

Jeg vil altid huske jer i mine bønner og i mit arbejde.

Efterår  2004:

Pastor Jac. Adams har i august 2004 Talt med p. Hugo Gotink, -.

Der bliver talt meget i Congo om den nationale enhed, men det bliver som regel ved de mange ord, for ingen gør noget for at genopbygge landet.

Dog er der sket nogle få forbedringer -- f. eks. den store vej mellem hovedstaden Kinshasa og byen Mbanza Ngungu er helt repareret, og nu er Kineserne i gang med den store vej helt ind til havnebyen Matadi. - Det er trods alt ca. 300 km.

Før var vejen i elendig tilstand i mange år, så dette er en enorm forbedring.

Man kan også købe benzin igen og den kongolesiske frank er nogenlunde stabil. Men arbejdsløsheden er meget stor og folk tjener meget lidt, hvis de har et job. F. eks. tjener en skolelærer ca. 15 - 2O euro om måneden !

Mon er nødt til at arbejde på de små marker, som mange indfødte har, for at kunne overleve.

Jeg bor stadig i Kola i nærheden af Mbanza Ngungu, hvor jeg underviser en hel del af de unge indfødte præster og præste-studerende.

De er nu oppe på ca. 30 - 40 unge og er faktisk blevet selvstændige, - en selvstændig vice-provins, som vi kalder det.

Jeg arbejder også en del med en bog om vort arbejde i Congo de sidste 100 år. Hele historien og om en del præster, som har sat deres præg på missionsarbejdet. Der er en del biografier om mennesker, som har arbejdet der mellem 1902 - 2002.

I årets løb har jeg også finansielt hjulpet min gamle missions-post i Luozi, hvor jeg har arbejdet i ca. 20 år. - Skolen trængte til et nyt tag og så betalte jeg de 500 tagplader, ( bølgeblikplader ) som de havde brug for.

Vær så venlig at sige dem alle MANGE TAK. ., og hils alle meget hjerteligt fra

p. Hugo Gotink

Efterår 2003:

P. Hugo Gotink skriver fra Afrika

Kære SVG - venner.

Også ca. 20 fattige børn skal have hjælp til deres skolepenge og 4 finalister i  6. sekundære skal have støtte til deres afslutningseksamen.

Nu har jeg allerede været her i Kola i 5 måneder. Jeg underviser hver uge nogle timer i noviciatet i Mbanza Ngungu, som ligger Ca. 8 km. herfra. Jeg er også i gang med en historisk studieundersøgelse qua clan-migratie ‘s i Luozi området. Dertil kommer alle mulige små opgaver så som at reparere vandhaner, kortslutninger m. v.

Næste måned skulle vi tilbage til Luozi og vi nåede Zaire-floden ved 18 tiden, men nu lå bac ‘n på den anden side, og der skulle ikke så lidt overtalelse til (og lidt bestikke/se) for at få den hentet til vor side. Sådan er det her i landet, alle vegne.

I slutningen af marts skulle vi til Bandakani (ca. 40 km. fra Luozi) hvor der skulle indvies en statue af Anna Smets, kvindelig læg-hjælper, som døde i 1999 og som i 33 år har arbejdet der på egnen som jordemor. Den slags glemmer de indfødte ikke og det skal fejres!

Undervejs dertil skulle vi i Lukala hente en sort abbé og en læg-hjælper og et godt stykke længere henne ventede en fanfare (musikkorps), som absolut ville med. I kan tro, at vores lastbil var godt fyldt med masser af musik !! Der var en virkelig god stemning, det er klart. Den aften blev det til en stor musikalsk fest, som varede til kl. 1 om natten og dagen efter holdt vi en meget højtidelige højmesse med 6 præster (5 af dem indfødte), - den varede fra kl. 9.30 til kl. 14. ! - til stor glæde for alle I

I den stille uge var jeg i flygtningelejren i Kimaza, hvor jeg holdt samtlige gudstjenester. Heldigvis har de nu endelig delvis repareret vejen. Den 1. juni besøgte jeg Mangembo, hvor jeg har arbejdet i 10 år, og hvor 6 nye indfødte præster fejrede deres præstevielse. Også dét blev til en stor fest.

Nu begynder sommerferien snart og så bliver det lidt mere rolig her. Men i noviciatet fortsætter  undervisningen. Jeg takker Vincents grupperne for deres store hjælp og sender her fra KOLA mine broderlige hilsener til jer alle sammen.

G0D SOMMER !!

Kola, d. 10 jan. 2002.

Kære Venner i SVG.

Det er længe siden, men nu kommer der en hilsen fra Kola, Bas-Kongo. - Her hos os er det regnsæson nu, så bliver vi mere hjemme.

- Mange har fået gavn af jeres hjælp og jeg vil gerne på alles vegne, unge og gamle og syge, sige jer MANGE TAK for alt .

Jeg har ikke de store nyheder at fortælle. - Julen har jeg fejret sammen med en gruppe flygtninge i Kimaza. - Mit daglige arbejde er for det meste at undervise de kommende unge indfødte redemptorister, som er ved at overtage hele vort arbejde her i Bas-Kongo.

Nu har jeg været her i 33 år og der er sket meget store forandringer i den tid. I 1968, da jeg begyndte her, var vi 64 belgiske redemptorist-præster og 27 indfødte præster, som tilhørte bispedømmet. ( Altså verdenspræster.)

Nu er situationen helt anderledes : vi er kun 3 udenlandske redemptorister tilbage, mens vi har 33 indfødte redemptorister og 140 indfødte verdenspræster.

Mange unge er under uddannelse. Nu bærer de Evangeliet videre til deres egne landsmænd, og sådan skulle det også helst være. Vi andre, vi skal overflødiggøre os selv!

- ÅNDEN vil blæse som den selv vil. . .og det bør vi være glade for

Begivenheder fra år 2001, som er værd at nævne er især følgende

        Den 15. januar modtog jeg den container fra Belgien, som blev sendt derfra den 8. december. Den kom helt igennem INTAKT hertil, hvilken er en præstation i sig selv, fordi der bliver stjålet så utrolig meget. Der hersker stor fattigdom her, især på grund af disse interne krige på congolesisk område

        Den Stille Uge har jeg fejret sammen med en stor gruppe flygtninge i lejren i Kimaza. - De er flygtet fra Brazza. (den tidligere franske Congo, på den anden side af Congo-floden).

        I tør-sæsonen har jeg hjulpet de indfødte med at organisere 3 uddannelses-sessioner for alle vore kateketer i området : I Luozi var der 36, - i Tumba var der ikke færre end 84 ! og så have vi een i september i Matadi med 48 kateketer og 42 animatorer. - Der bliver arbejdet godt og grundigt på uddannelsen af de nye, som kommer efter os.

        I LUOZI, hvor jeg har været så mange år, mangler der stadigvæk nogle klasseværelser i distriktet : Kimpungu. - Nu er der 3 klasser under opførelse, og der har jeg hjulpet dem især med cement og tagplader. - Det samme er sket i skolen i Kimbemba. - Det kan vi gøre takket være jeres gavmildhed og gæstfrihed overfor os. - Mange tak!!

        Og - endelig (!!!) er man begyndt på at reparere lidt på den store vej mellem Matadi og Kinshasa. - Fra Mbanza Ngungu - Kinshasa (170 km. ) er forbedret lidt, - nu mangler de kun 190 km. til Matadi. - Måske vil det være "miraklet" for år 2002 ?

Kære SVG venner, Måtte det nye år bringe jer megen glæde, FRED, - og jeg sender jer alle mine allerbedste ønsker

FRED og ALT GODT!! - - - Med Tusind tak for alt !! - - - sign. P. Hugo Gotink,