Oplysninger om bidragsmodtager

Nyhedsbreve

Efterår 2010:

Vi har modtaget de penge, Sankt Vincentgrupperne har sendt til os, og nu har vi været i stand til at købe en motorcykel til brug for vores mission i Kinzundu, hvor vi har et lægehus – dog uden læge. Nu er vi i stand til at bringe lægen hertil, når der skal foretages kirurgiske indgreb, fortæller Sr. Blanca Perez i et brev. I regntiden, er det umuligt at komme frem med bil. Søstrene bruger også motorcyklen, når de skal besøge de fattige i landsbyerne, hvor søstrene udfører socialt arbejde. Vi ville egentlig have købt to motorcykler, men det var der ikke penge til. En motorcykel koster her 22.000 kr. Vi bruger resten af de tilsendte penge til pleje af børn og syge, hjælp til skolerne samt til vort læderværksted. "Vi er godt klar over, at vi i år kan hjælpe færre fattige, fordi vi har købt motorcyklen – men med den hjælper vi jo på anden måde." Vores ønsker for fremtiden er at få bygget en mindre cisterne til at opsamle regnvand og lige ledes en motorcykel mere. Vi er Sankt Vincentgrupperne dybt taknemmelige for den dyrebare hjælp, som gør det muligt for os at hjælpe de fattige. Jeg glemmer jer ikke og håber på, at vi kan ses igen, slutter sr. Blanca sit brev.

Forår 2010:

En gal mand boede i én af vores missioner i Kinzundu, Congo. Han var meget aggressiv, kastede sten efter folk, som gengældte på samme vis. Vore søstre tog sig af ham og plejede ham, når han blev skadet. Han tiggede om almisser især fra søstrene, og han var kendt som den gale mand "Maitre Albert". Han havde faktisk været en god lærer, uddannet af belgierne, men havde mistet forstanden under Congos uafhængighedskamp i 1960. Han kom hver dag for at spise morgenmad og tale med mig, og jeg fandt snart ud af, at han var en kultiveret mand. En dag spurgte jeg ham: "Hvorfor kaster du sten efter folk?" “Det gør de jo også", undskyldte han sig. Vi indgik en aftale om ikke længere at kaste sten efter andre, og jeg forpligtede mig til at bede folk gøre ligeså. Ved et møde med menigheden sagde jeg: “Maitre Albert vil ikke mere kaste sten efter jer; hvis nogen skader ham, skal skadevolderen betale for behandling. Han er vores broder og fortjener at blive respekteret som sådan." Venskabet med ham voksede fra dag til dag. Hver fredag begav han sig på en lang vandring, krydsede floden i en kano og tog til markedet, og vendte tilbage med en lille skål med jordnødder til os. Året 1984 lakkede mod enden. Vi forberedte os på at fejre nytår – en rigtig festdag for alle. Albert besøgte os. Denne dag havde han ikke fået sin te og sit brød. Hans blik vidnede om en fattig mand, der følte sig velkommen og elsket. Han tog min hånd og overrakte mig de almisser, han havde indsamlet. "Dette giver jeg dig, så du kan købe et lille stykke kød for at fejre nytåret", sagde han. Jeg tog de krøllede og snavsede sedler. Jeg takkede ham og skyndte mig bort, for at han ikke skulle se mig græde. Ved at give mig almisser gav han selv afkald på et lille stykke kød til sig selv. Det var den mest bevægende nytårsdag i mit liv. I bør vide, at hver familie gør sit yderste for at kunne spise lidt kød til Nytår. Når vi kommer i landsbyerne for at ønske godt Nytår, finder vi familierne samlet omkring en kasserolle med kød på ildstedet. Man glæder sig til måltidet, for mange har ikke spist kød hele året. Jeg ønsker jer et lykkeligt nyt år. Det er mit håb, at der i jeres hjerter, hver gang I genkalder jer denne generøse gave fra Albert vil næres et ønske om at selv af give: give lidt at jer selv, af jeres tid, af jeres liv. 

De kærligste hilsner til jer mine brødre og søstre

Søster Bianca Ortiz Pérez

Vinter 2009:

Sr. Blanca Perez Ortiz fra Kisantu Congo har haft malaria tre gange siden hun besøgte menigheden i Birkerød for et halvt år siden. Det er den pris jeg må betale for at kunne hjælpe de fattige, der ligeledes lider af malaria fortæller hun i et kort brev til Sankt Vincentgrupperne. Jeg besøger dem som sædvanlig i deres landsbyer, hvor malariamyggen hærger. Der er flere myg i landsbyerne end i mit lille kloster. Jeg får medicin mod malariaen, men det er en hård behandling. For nylig fik vi besøg af mine foresatte fra Columbia, og de er som altid meget taknemmelige for den hjælp Skt. Vincentgrupperne yder, og de  kan se hvad hjælpen betyder for de fattige. Vi har allerede modtaget 35.000 kr.- penge som vi bruger til børnenes ernæring og til 10 børns skolegang. Pengene går også til at uddanne unge i læderhåndværk samt mad til ældre, som ellers ikke ville få mad. Vi prøver at spare op, så vi kan få råd til at købe en motorcykel, som kan hjælpe søstrene med at komme rundt omkring i landsbyerne.

Tak til jer alle!

Sr. Blanca Perez Ortiz 

Efterår 2008:

Sr. Blanca fortæller fra Afrika

Kære brødre og søstre i Sankt Vincent -grupperne i Danmark.

Jeg har en sikker lejlighed til at skrive til jer gennem sr.Pilippe, som skal møde p.Adams og som har indvilget i at bringe jer dette brev.

Adskillige gange har jeg skrevet til jer, men ved ikke om i har fået beskederne og det gør mig ondt, fordi jeg ved at I bliver ved med at hjælpe os så generøst.

Og I kan have brug for livstegn og tak fra os og dem vi arbejder for, som vi netop kan hjælpe takket være jeres konstante hjælp, som sikkert koster jer mange ofre.

Jeg havde sendt billeder med folk på til forklaring af hvad vi gør med jeres hjælp. For øjeblikket er vi i gang med at hjælpe børn, som ikke kommer i skole af mangel på "mineral", det vil sige det, som børnene selv skal betale i folkeskolen for at gå der, fordi intet her er gratis, og forældrene kan ikke.

Derfor kan vi hjælpe dem med noget af det I sender os. Tak for at I giver os den glæde at se børnene komme i skole!

I øvrigt fortsætter vi stadig vort arbejde med at gå fra landsby til landsby for at kunne møde folk på stedet og hjælpe dem med at forbedre deres livsbetingelser.  Som jeg fortalte jer koster disse rejser ret dyrt fordi vi ikke kan gøre alt til fods, men må have transportmulighed for i det mindste at komme  til den væsentligste landsby i hvert distrikt.

Vi medbringer også altid en kasse med lægemidler, fordi vi overalt møder syge som har brug for øjeblikkelig hjælp.

Tak for at muliggøre alt dette.

Vi uddanner også kateketer og ledere af menigheden, som gør meget godt, fordi de fortsætter det arbejde vi gør i hver landsby. Takket være jeres hjælp er adskillige ledere allerede i gang og det ændrer lidt på livet for folk, som ellers var overladt til deres skæbne.

Jeres hjælp giver os en vis frihed til at hjælpe hvor der er mest behov.

Tusind tak og gud velsigne jer og alle jeres kære.

Sr. Blanca Pérez Ortiz

Missionær Mother Laura

Oktober 2006:

At Herren, fra hvem al nåde og alt godt stammer, også i det nye år vil give jer et overskud af generøsitet så I også fremover kan hjælpe hvor der er i nød.

Som I ved arbejder vi blandt de mindste i samfundet.

I en underafdeling af missionen er vi af kommunitetet blevet foreslået at hjælpe med at fremskaffe bænke og pulte til to skoleklasser, hvor børnene som I kan se på billedet sidder på sten eller træstubbe, og som pult har de kun deres svage små ben. Hertil kommer at regeringen i nogle år ikke har beskæftiget sig med uddannelse, eller har betalt lærerne deres løn, hvilket så påhviler forældrene som

Derfor ikke er i stand til at påtage sig flere udgifter.

Jeres værdifulde hjælp satte os i stand til at betale skoleudgifter (løn til 1 lærer uniformer o.s.v.) for en gruppe elever og hos missionens snedkerværksted at bestille pulte og bænke til de to klasser, et arbejde, der er i gang.

På vegne af disse børn, der nyder godt af jeres generøse hjælp og takket være hvilken de får et minimum af bekvemmelighed udtrykker vi vor store tak.

Herren velsigne jer og give jer held med jeres projekter.

November 2005:

Fra Sr. Lauras søstre i Kinzunda

Det er længe siden I har hørt fra os, men trods denne tavshed er vor taknemlighed overfor jer meget stor!  Takket være jer og jeres hjælp kan vi hjælpe mange mennesker her i Kongo, - gennem alle de mange små projekter vi arbejder med.

Denne gang vil jeg fortælle lidt om vore børn, som er underernærede. Nogle af disse børn bor på vort hjem ( Centre de Sante) - hvor de hver dag får, hvad de trænger til. Andre bor hjemme, men de kommer regelmæssigt her, - som regel et par gange om måneden, så vi kan give det de har behov for.

Vi prøver også på at undervise mødrene, hvordan de skal pleje deres børn derhjemme, - hygiejne osv .. Det drejer sig især om de mindre børn inden de skal gå i skole.

Vi lærer disse unge mødre, at de skal sørge for, at deres børn får de nødvendige proteiner, men deres økonomi er ikke særlig god, og derfor er vi nødt til at hjælpe dem så meget som muligt, - hvilket vi så kan gøre takket være jeres hjælp fra Danmark.

På deres vegne takker vi jer hjerteligt for jeres hjælp og vi beder den Gode Gud velsigne jer alle og alle jeres medhjælpere! Jeres intentioner er altid med i vor forbøn

Vedlagt kopi af regningen for bilen, vi ved jeres hjælp, kunne købe plus nogle fotografier af vort mødre- og børnearbejde.

Med vore venligste hilsener og MANGE TAK for alt! !