Ungarn
Home Up Haiti Peru Kongo I Kongo II Etiopien Brasilien Ungarn Sydafrika Sydsudan Uganda I Uganda II Vietnam I Vietnam II Vietnam III - Dong-Dai Haiti - CESSA Indien

 

Billeder

Oplysninger om bidragsmodtager

Navn

Ungarn

Adresse

Premontrei Noi Kanonokrend
2072 Zsámbek Petöfi u. 13
Hungary

Kontaktperson

Sr. Katalin Agnes Juhász

Formål/Beskrivelse

I UNGARN, nærmere bestemt i byen Zsambek, der ligger ca. 30 km fra Budapest, bor en lille gruppe søstre, som har påtaget sig at hjælpe et stort antal fattige mennesker, især zigøjnere, der som bekendt er en foragtet befolkningsgruppe og som lever på et eksistens minimum. Søstrene begyndte med at stille deres egne lokaler til rådighed, men de blev hurtigt for små. Projektet er efterhånden blevet udvidet til at omfatte et dagcenter, hvor børnene kan få kateketisk undervisning, mad og andre fornødenheder. Der er i øjeblikket 80-100 børn. Endvidere er der en skole for unge, hvor de kan blive beskæftiget og .lære lettere håndværk.

Hver sommer tager søstrene og deres medarbejdere med børnene på en uges sommerlejr. De kalder det en kateketisk sommerlejr, da de hver aften opfører rollespil med inspiration i bibelhistorien.

Historie

Projektet fik den første støtte i december 2002. .

Støttede aktiviteter:

Pengene, som søstrene får fra Vincentgrupperne, går først og fremmest til mad og skolematerialer til børnene.  

Nyhedsbreve

Forår 2011:

Støtte på 60.000 kr. i 2011 og 2012 til dagcenter for børn

Præmonstratensersøstre i Zzámbék i Ungarn driver et dagcenter, som tager sig af børn i alderen 6 - 15 år. De er alle fra fattige familier. Børnene får dagligt tre måltider mad om dagen i 200 dage i løbet af et år. Børnene får foruden mad også tøj, sko samt individuel lektiehjælp – en hjælp forældrene ikke er i stand til at give. Børnene er usikre og savner følelsesmæssig nærhed, hvilket efterlader store ar i deres sjæl på grund af manglende nærhed fra forældrene. Projektet sikrer, at børnene får den nærhed og kærlighed, som de burde have fået i deres familie. Søstrene hjælper også familierne i det omfang, det er muligt. Et enkelt barn kan få mad, tøj, sko og lektiehjælp for kun 15 kr. om dagen - dvs. 3.000 kr. om året for 200 dage, de kommer på dagcentret. Skt. Vincent Grupperne har besluttet, at støtte projektet med 30.000 kr. i 2011 og et tilsvarende beløb i 2012. Skt. Vincentgrupperne har støttet dagcenteret i snart 10 år. Hvis du vil give et bidrag til projektet – husk at påføre det ved indbetaling på enten girokort eller ved bankoverførsel.

Sommer 2010:

30 km fra Budapest driver en lille gruppe søstre et projekt, som hjælper et stort antal fattige, især sigøjnere. De er en foragtet og ildeset befolkningsgruppe, der lever på et eksistensminimum. Projektet omfatter i dag et dagcenter, hvor de 80 - 100 børn får mad og andre fornødenheder samt kateketisk undervisning. Envidere driver søstrene en skole for unge, der derudover lærer lettere håndværk. Skt. Vincentgrupperne har støttet præmonstratensersøstrene med først og fremmest mad og skolematerialer siden 2002. Som noget nyt i dagcentret har vi organiseret to musikgrupper med hver sin lærer, fortæller priorinde Katharina Agnes Juhász O, Præm. Ligeledes ha vi organiseret en dansegruppe, hvor en sigøjner-lærer underviser børnene. Dagcentrets program er baseret på tre daglige måltider til de 75 børn. Udgifterne hertil beløber sig til godt 8 kr. pr. dag pr. barn. I alt drejer det sig om 225.000, hvoraf staten betaler 25 % svarende til ca. 56.000 kr. Resten må skaffes via donationer. Det årlige forbrug af skolematerialer herunder bøger beløber sig til 30.000 kr. Familierne har ligeledes behov for økonomisk støtte, så hver uge får 100 familier mad for i alt 1.500 til 2.000 kr. En del af dette beløb støttes af en anden hjælpeorganisation. Søstrene køber endvidere medicin til de allermest fattige, og vi må tilmed herudover en gang imellem betale deres regninger, fortæller priorinden, der håber på velvillighed fra danske katolikker.

Vinter 2009:

Tak for de 500 Euro, som Vincentgrupperne har har sendt til vores projekt her i Ungarn. Pengene skal bruges til indkøb af skolebøger til vores børn. 

Vi har 60 børn, som vi tager os af. Skolebøgerne koster 23 - 30 kr. for hvert barn. Behovet er altså 13.000 - 18.000 kr. – et meget stort beløb for forældrene, som slet ikke har råd til at betale - især ikke  hvis de har flere børn. Det vil derfor glæde os, såfremt I kan hjælpe. Vi har ligeledes et fødevareprogram, som kommer 80 meget fattige familier til gode. Vi giver dem mad, så de kan klare sig for en uge ad gangen. Projektet støttes delvist af Lions Klub, men vi kan se, at vi mangler penge til madindkøb i juledagene. Vi forsøger nu at rejse midler til brændsel her i vintertiden. Beløbene til henholdsvis mad og brændsel beløber sig til 27.000 kr. Vi håber, at Skt. Vincentgrupperne forsat vil indsamle penge til  vore projekter. Vi er meget taknemmelige for den støtte I hidtil har ydet til vores mest udsatte. 

De bedste hilsner Sr. Katalin Ágnes O. Praem.

Sommer 2008:

Fra Sr. Agnes i Ungarn

Kære Sankt Vincentgrupper.

Først af alt vil jeg gerne sige tak for Vincentgruppernes generøse gave sidste år og årene forud.

Det har været en stor hjælp i vort karitative arbejde. Samtidig vil jeg gerne udtrykke min tak til alle der så venligt har bidraget og på den måde hjulpet os at køre vort dagplejecenter for fattige børn i Zsámbék.

Pengene vi modtog har vi brugt til mad til vore fattige familier og mad til børnene i dagplejecentret.

Grunden til at vi har behov for hjælp fra andre, for at udføre vort arbejde, er at vi er en organisation uden indkomster ligesom alle vore institutioner.

Mens vores skole der er rettet mod socialt handikappede børn kan klare sig med støtte fra regeringen, så kan dagplejecentret, hvor der er 75 børn mellem 6år og 15år, kun lykkes med hjælp fra bidragyderne.

Vi får lidt hjælp fra regeringen, men den dækker kun 25% af behovet.

Lidt om vore udgifter.

1) Mad til 75 børn 3 gange daglig i 200 dage årligt 30.000 Euro (ca. 225.000 Kr.) Af dette dækker regeringen 25% resten må skaffe på anden måde.

2) Vi arrangerer sommerlejr 2 X 1 uge for børnene. En lejr i Gödöllö, den anden i Zsámbék hver af dem koster ca. 5.000 Euro vi får ca. 2.000 Euro fra bispedømmet Székesfehérvár og andre 2.000 Euro fra en social ministeriel fond, resten skal vi tilvejebringe på anden vis

3) Vi betaler også for en del af børnenes bøger og anden skolemateriale ca. 4.000 Euro årligt.

4) Børnefamilierne har også behov, derfor uddeler vi hver uge mad til 70 familier. Vi får nogen hjælp hertil fra Lions Club, men det er ikke nok til 4 weekender i måneden så vi må skaffe 2-300 Euro mere pr. måned.

5) Til Jul uddeler vi brændsel for 2.000 Euro og mad for et tilsvarende beløb. Til Påske igen mad for 2.000 Euro.

6) Udover ovennævnte køber vi medicin til de fattigste og betaler ofte deres regning for el eller/og vand.

Dette er i store træk rammerne for vort hjælpearbejde. Med denne materielle hjælp som vi giver uden hensyn til det enkelte menneskes tilhørsforhold ønsker vi at vise hvor god Herren er. Så vort ønske er at evangelisere.

Derfor beder vi jer om jeres fortsatte hjælp til vort arbejde. Vi er meget taknemmelige for jeres generøsitet. Vi beder Herren velsigne jer i den tjeneste i udfører

Hjertelig hilsen til alle

Sr. Katharina Juhasz

Vinter 2007:

Sr. Katharina skriver fra Ungarn

Kære Sankt Vincentgrupper.

Allerførst vil jeg gerne sige tak for jeres mange donationer gennem årene. De har været til større hjælp, end I måske kan forestille jer.

Vi er meget taknemmelige for al jeres støtte. Pengene vi har modtaget gennem årene har vi anvendt til drift af vort dagpleje center, hvor vi har 70 børn, der kommer fra meget fattige familier.

Jeres donationer ved juletid har vi altid brugt til at gøre festen mere human for disse børns familier.

Vi køber brænde og fødevarer til hver familie (50 i alt). Hvert år d. 27. december arrangerer vi en julefest for disse familier.

Vi prøver på forskellig måde at evangelisere. Hver lørdag i Advent går vi ud med børnene for at forberede landsbyen på den kommende fest. (se Foto)

Hver måned bruger vi 550.000,- HUF (ca16.500,- kr.) til mad til børnene, - det er blevet dyrere efter vi er trådt ind i EU.

Beløbet vi modtager omkring påske bliver brugt til mad eller vi gemmer det til sommerlejeren. Vi har en uge i Gödöllö hvert år med ca. 120 børn på en norbertinsk skole.

For børnene er sommerlejeren gratis, da de ellers ikke ville komme nogen steder. Byen ligger øst for Budapest ca. 60 km. Fra Zsámbék. Vi kalder det en katekismus sommerlejr, fordi vi hver aften spiller en af historierne fra bibelen, ligesom vi hver dag fejrer Eucharistien for og med børnene. Sommerlejren koster ca. 7.500,-HUF (ca. 225,- kr.) pr barn for hele ugen, så af og til har vi brugt forårsdonationen her til.

Pengene I sendte i sommer var en stor hjælp for os den blev brugt til skolebøger og nogle af eleverne fik briller.

Hver uge uddeler vi 40-50 pakker med fødevarer til en værdi af 2.000,- til2.500,-HUF (60,- - 75,- kr.). Der er så mange familier i landsbyen, der ville sulte uden vores hjælp

Vi sætter stor pris på jeres hjælp uden hvilken vi ikke kunne yde familierne så stor hjælp. Vi vil også sætte stor pris på jeres hjælp fremover.

Vi beder Gud velsigne alle vore velgørere og frivillige hjælpere

Tak for jeres hjælp til de fattige. Gud velsigne jer.

Sr. Katharina Juház O.Praem.

Forår 2007:

Sr. Katharina Agnes skriver fra Ungarn.

Kære Alle.

Det er meget længe siden jeg har skrevet til jer. Mange tak for jeres hjælp til Jul. Vi brugte pengene til mad til vore fattige familier.

Vi vil være meget glade, hvis I fortsat vil hjælpe os. Vort dagplejecenter får ikke længere hjælp fra uddannelsesministeriet, de vil ikke anerkende det som en skole siger de, derfor kan de ikke give os penge til mad til de 750 børn. Mad til børnene koster 2000 Euro (ca. 15.000 kr.) om måneden. Det er meget vanskeligt at dække disse omkostninger uden hjælp fra ministeriet. De gav penge til halvdelen af maden, men betalte intet til staben, skønt vi må ansætte lærer til børnene. Vi vil sætte pris på enhver hjælp.

Må Gud velsigne jer alle i denne fastetid

Sr. Katharina Agnes

Vinter 2006:

Sr. Katalin skriver fra Ungarn:

Kære alle,

Vedrørende vores projekter: Det er en skam at måtte sige det, men det er stadigvæk det samme. Tilslutningen til EU er i øjeblikket en meget stor byrde for os, fordi priserne stiger meget hurtigt. Vi har en masse problemer med den løgnagtige socialist-regering, der består af forhenværende kommunister.

De fattige, vi forsøger at hjælpe, sulter og lider meget. Vi kan ikke løse deres problemer, men vi kan forsøge at lette dem lidt ved at give familierne fødevare-pakker og om vinteren også brændsel. Sidste år kunne vi ved jeres og andres støtte hjælpe 50 familier til jul. Vi gav dem en stor pakke med med dåsekød, pølser, kartofler, mel, lidt kaffe og kager, sukker, saftevand til børnene, te og citronsaft.

Dette beløb sig til 300.000 HUF (ungarske florint), hvilket sidste år var 1.200 Euro.

Træ og kul til at varme op med beløb sig ligeledes til 300.000 HUF, 1200 Euro.

Vi kan ikke gøre dette uden jeres hjælp, og vi vil gerne gentage det, fordi dette år vil blive vanskeligere end nogensinde før. Vi har en ødelagt økonomi.

Vi håber I har det godt og må Gud velsigne jer for jeres godhed mod vort folk. Vi er med jer i vore bønner, og en gang om måneden er der messe for vore velgørere. En stor tak! Gud velsigne jer alle.

Sr. Agnes Katalin

Besøgsrapport:

Indtryk fra et besøg hos Sankt Vincentsøstrene i Ungarn.

I sommeren 2005 besøgte vi søstrene i Zsambek, en mindre provinsby 60 km vest for Budapest. Søstrene havde lige afholdt deres sommerlejr med 200 børn og unge, og alligevel havde de både tid og overskud til at få besøg af os. Vi kom ud til skolen om formiddagen og blev budt på både middagsmad og senere kaffe. Sr. Katalin Agnes viste os rundt i hele området og fortalte, på engelsk, med stor engagement om det arbejde, de 8 søstre var i gang med blandt dårligt stillede, især sigøjnere.

Foruden at køre skole består en del af deres arbejde også i at give en kontant håndsrækning, når der er nød. Som eksempel kan vi nævne, at mens vi drak kaffe, kom bageren med resterne af det brød, de havde tilbage fra dagen før. Det blev senere afhentet af fattige familier. Noget af det, der gjorde stort indtryk på os, var den rundtur i byen, hvor Sr. Katalin viste os hvilke forhold nogle af sigøjnerne lever under. Side om side med store flotte huse, ligger der usle bygninger, som vi ikke en gang ville holde dyr i. Mange af de huse var beboet af familier med mange børn, typisk sigøjnere.

At sigøjnerne er et udstødt folkefærd handler ikke kun om ubegrundede fordomme. Sr. Katalin fortalte, at selvom de hjalp sigøjnerne, så oplevede de også, at der blev taget ting fra dem. - Som hun sagde: " Vi er ikke naive. De stjæler og lyver, men det arbejder vi så ud fra," - og med glimt i øjet fortalte hun om nogle episoder, hvor det havde gjort sig gældende.

Vi kunne ikke lade være at spørge om, om det ikke nogen gange var svært at holde engagementet og begejstringen oppe, når de ikke kan stole på de familier, som de hjælper. Dertil svarede sr. Katalin, at problemer med vold og druk i sigøjnerfamilier ikke forsvinder ved deres hjælp, men for hver gang der er et barn eller et ungt menneske, der får styr på sin tilværelse ved bl.a. at tage en uddannelse og få job inden for f.eks. et håndværk, så er deres arbejde lykkedes.

Hun tilføjede, at bøn og andres interesse for deres arbejde var en stor hjælp, og for nylig var computere, møbler mv. doneret af udenlandske velgørere. Samtidig sendtes en hjertelig tak til Sankt Vincentgrupperne i DK for deres økonomiske støtte.

Karis Rasmussen og Gabriella Szirmai

Marts 2005:

Sr. Katalin Àgnes skriver fra Ungarn:

Kære alle,

Stor tak for al den hjælp, Skt. Vincentgrupperne har sendt til os i løbet af 2004 og ganske særligt til jul. Vi har brugt pengene til mad og jule-madpakker til vores fattige familier. Vi lavede 50 store pakker før jul til de allermest trængende. Vi har også hjulpet dem med brændsel

Begge dele kunne gøres for 2.500 EUR0. Uden jeres støtte havde det ikke kunnet lade sig gøre. Ja, vi er kommet ind i EU, men vore familier er stadig sultne, og jeg tror ikke, at situationen, hvad det angår, vil ændre sig i de næste 10 år. Så hvis I er i stand til at hjælpe os igen, vil vi sætte stor pris på det, så vi kan give familierne en påske-madpakke. Jeg tror, at folk tvivler på, at dette er muligt, og derfor har vi også etableret vores dagcenter for landsbyens fattige børn. Men ikke kun børnene sulter, det gør hele familien.

Til sommer ser vi frem til igen at kunne tage på lejr. I 2004 – takket være jeres støtte – kunne vi afholde to sommerlejre, en for børn under 12 år og en for de unge fra 12 – 18 år. I år har i  vi for øjeblikket kun midler til at holde en sommerlejr, i Gödöllo, hvor indkvarteringen er gratis.

Der sker også gode ting. En af vore unge skal på college for at uddanne sig til matematiklærer. En anden ung pige, som har gået i skolen for de retarderede, bliver færdiguddannet som kok i år. Det er muligvis den samme store udvikling, der er sket med den pige, som med hende der går på college i dag.

Jeg vil sende nogle fotos. Gud velsigne jer for jeres godhed. Fortæl det til alle dem, der støtter jeres hjælpearbejde. Vi ville sætte stor pris på, om nogle af jer kunne komme og se, hvad vi laver her i Ungarn, i nærheden af Budapest. I kan også sende nogle unge til vores sommerlejr. Hvorfor kommer I ikke og ser til os? Gud velsigne jer.

Sr. Katalin Àgne

11. November 2003:

Kære venner,

Nu vil jeg fortælle noget om, hvad der er sket i sommer.

Vi har haft ialt 2 sommerlejre. Den første var i Gödöllo, en by, hvor Norbertpræsterne (Præmonstratensere) har et gymnasium. Der er et swimmingpool ved siden af skolen. Dér var vi i en uge med 150 børn i alderen fra 5-16 år.. Det var en gratis sommerlejr for disse børn. Vi havde omkring 20 studenter og vore egne fem søstre og to Norbert-præster som hjælpere. Vi brugte pengene fra jer til denne lejr. Børnene glæder sig hele året til sommerlejren, og det gør ikke noget, at den altid er det samme sted hvert år, for det er den eneste mulighed de har for at komme væk fra hjemmet og deres daglige cirkler. De er meget glade for det. Det er også en god mulighed for dem at opleve et socialt fællesskab. Hver aften opfører vi små skuespil, der er lavet over de bibelske fortællinger.

Efter denne sommerlejr får de fattigste børn – ca. 50-60 – et gratis middagsmåltid, tilberedt af eleverne, der går på vores ´kokkeskole´ Det er god praktik for dem og godt for børnene, som er i dagcentret fra kl. 10 – 15.

Derefter havde vi en såkaldt Mission-sommerlejr. Den fandt sted i vores kloster og skole. Vi havde ca. 80 børn. Vi havde indbudt missionærer, og dette år havde vi en indisk biskop, indiske søstre og tre studenter fra USA. Studenterne fortalte børnene om Amerikas historie og geografi. Hver dag havde vi messe, og vi lavede gaver sammen med børnene, som blev solgt til fordel for missionen. Denne sommerlejr var også gratis. Vi plejer at have vores egne børn med, men der deltager også børn fra velstillede familier, som er i stand til at betale for lejren. De er dog i fåtal.

 Skt. Nikolausfesten og julen nærmer sig. Børnene her får ingen julegaver, hvis vi ikke giver dem nogle. Vi plejer at invitere børnene og deres familier for at fejre julen med dem. Det plejer at være en stor fest. Ved denne lejlighed opfører børnene altid et krybbespil. Forældrene får sandwich og kager og børnene får små gaver. Til festen plejer vi at være ca.200 mennesker.

Ved denne lejlighed vil vi gerne takke alle vores velgørere for jeres gavmildhed og beder jer fortsat om at hjælpe os i vort arbejde. Vi vil også være glade for, hvis nogle af jeres unge mennesker ville besøge os og evt. deltage i en af vores sommerlejre og hjælpe os med børnene, ligesom studenterne fra USA. Det ville være fint at have en international gruppe

Tak for jeres assistance. Gud velsigne jer for jeres godhed.

Sr. Katalin

Sidste nyt af 13/11-03: Jeg har lovet at sende nogle pr e-mail, men det vil ikke lykkes, så jeg sender dem pr. post. Vi har modtaget 500 EURO fra Jer. Vi siger hjertelig tak for dem. Pengene skal bruges til vores julefest for de fattige familie. Gud velsigne jer for jeres godhed.
Sr. Katalin

Efterår 2003:

Sr. Katherina Ágnes skriver fra Ungarn

Kære Sankt Vincentsgrupper.

Mange tak for de 1200 Euro I sendte til os.

Vær venlig at fortælle de mennesker, der har gjort dette muligt, at vi er glade og taknemlige for dem. Hvis det står os frit at bruge pengene som vi vil, bruger vi dem til vores sommerlejr for børnene. Gud velsigne jer for dem.

Vi sætter meget stor pris på jeres næstekærlighed og generøsitet. Jeg håber at ved lejlighed I kan besøge os og se vore aktiviteter, som på denne måde også er jeres aktivitet. Jeg ønsker jer en glædelig Påske i den opstandnes glæde

Sr. Katherina Ágnes.

Forår 2003: Sr. Katalin Agnes skriver:

Kære Skt. Vincent-gruppe-medlemmer,

Vi er meget taknemmelige for jeres hjælp. Vi har brugt pengene I sendte til mad til børnene i dagcentret. Vi modtog 260.000 HUF.  Hver måned køber vi for 476.00 HUF mad til børnene. Priserne er steget lidt i denne måned. I øjeblikket arbejder vi på en ny statistik angående de sociale forhold for vore børn og familierne i dag-centret. Så snart vi er færdige med dette, vil vi sende jer en rapport om det.

Som tiden går bliver folk omkring os fattigere og fattigere. De kommer hver dag og beder om hjælp. De spørger efter mad eller brændsel til opvarmning. Meget tit må vi betale deres el-regning, da myndighederne ellers lukker for strømmen .

Hvert år har vi en sommerlejr. Vi er en uge i Gödöllö på Skt. Norberts Gymnasium med omkring 120 børn. Det er en gratis sommerlejr  for børnene, da de ellers ikke ville komme nogen steder i skoleferien. Byen ligger øst for Budapest, ca. 60 km fra Zsámbék. Vi kalder det ”kateketisk sommerlejr”, fordi vi hver aften opfører rollespil fra bibelhistorien og vi har også hver dag messe for børnene. Sommerlejren koster for ca. 7.500 HUF (30 Euro) for et barn i en uge. Så vi vil være meget glade, hvis I kunne hjælpe os eller nogle af børnene.

Vores andet problem er skolebøgerne. Vi betaler bøgerne til 80 børn, vi har i dagcentret. Bøgerne til et barn koster  10.000 HUF (40 Euro). Forældrene har ingen penge til bøger. Så vi køber bøgerne til dem. Hvis I kan hjælpe os med det, vil vi være meget glade.

Vi ved, at det er mange penge, men vi vil sætte stor pris på jeres hjælp for hvilket som helst af vore projekter og vil være meget taknemmelige for enhver form for hjælp vi får.

Stor tak for jeres interesse og vilje til at støtte os. Gud velsigne jer alle i jeres gerning og vi ønsker jer en nådefuld fastetid.

Sr. Katalin Agnes

 Vinter 2002:

På SVG’s sidste bestyrelsesmøde blev det besluttet at støtte et projekt i Ungarn.

Søster Katharina Agnes Juhasz skriver

Skt. Norbert-søstrenes dagcenter i Zsámbék, Ungarn

I 1990, efter de politiske omvæltninger i Østeuropa fik Skt. Norbert-søstrene i Ungarn myndighedernes tilladelse til atter at iføre sig deres ordensdragt og danne et kommunitet. Regeringen tilbød dem et kloster i byen Zsámbék, der ligger ca. 30 km fra hovedstaden, Budapest. Her opdagede søstrene under hvilke forhold de omkringboende levede – i absolut fattigdom, fysisk, mentalt og åndeligt. Det var resultatet af 45 års kommunistisk styre. Folk var syge, fysisk og åndeligt. Der var intet arbejde, ingen arbejdsmoral, ingen kultur, intet familieliv, ingen Gud, - kun desperation og sløvhed.

”Det var som om, Gud bad os om at gøre noget ved det”, fortæller sr. Agnes Juhasz:

”I 1993 begyndte vi på vores program: Støtte og omsorg for familier. Vi startede vores dagcenter nede i husets kælder. 30 børn i alderen 5-14 år, forældreløse eller børn fra hjem, hvor det bare ikke fungerede. Vi sørgede for mad, tøj, sko og det kristne eksempel, og det gør vi stadig her i 2002. Men med den forskel, at vi i dag har 80 børn. Det er de mest trængende børn i alderen fra 6 – 15 år, der kommer i centret. De får tre måltider mad om dagen, tøj, sko og undervisning i grundlæggende skolefag. Vi forsøger at lede dem i den rigtige retning, hvad angår moral og social adfærd,  færdigheder, som de ville have fået, hvis de var vokset op i normale fungerede hjem. Ligeså forbereder vi familierne til dåb, og børnene til 1. kommunion og firmelse. 40% af børnene er sigøjnere, andre 20-30% er let mentalt handicappede.

Fra vores stiftelsesdokument citerer jeg: ”I dagcentret er det vores opgave at fremme bevidstheden for de grundlæggende værdier i de fattige og forsømte børn. De er følelsesmæssigt underernærede på grund af det fattige, omgivende samfund og de splittede familier. Deres tab efterlader dybe ar i deres liv og uden gode eksempler på opførsel, vil de ikke kunne gøre det bedre end deres forældre.”

Vi takker hjerteligt for al hjælp og beder Gud om at velsigne jer for jeres godhed. Vi beder hver dag for vores velgørere, som vi hver måned holder den hellige messe for.

Sr. Katharina Agnes Juhasz O.Præm.