Uganda II
Home Up Haiti Peru Kongo I Kongo II Etiopien Brasilien Ungarn Sydafrika Sydsudan Uganda I Uganda II Vietnam I Vietnam II Vietnam III - Dong-Dai Haiti - CESSA Indien

 

Oplysninger om bidragsmodtager

Navn

St. Theresa Kisubi Pige grundskoles projekt "Hønsefarm"

Adresse

Uganda

Kontaktperson

Sr. Mary Valentine Nabbosa

Formål/Beskrivelse

Hjælp til etablering af hønsefarm hvis indtægter skal anvendes til betaling af skoleudgifter for børnene.

Historie

Nyt projekt - godkendt i 2006
 

Støttede aktiviteter:

Etablering af hønsefarm

Nyhedsbreve

Vinter 2010:

Søster Mary sender en hilsen fra Uganda, hvor hun bekræfter at have modtaget penge fra Skt. Vincentgrupperne. Trods vanskeligheder er der nu gang i produktionen igen. P.t. har vi 650 høns og 714 kyllinger, som kun er en uge gamle.

 

 

Vinter 2009:

Årsrapport over fjerkræprojektet.

Sr. Nabbosa Valentine fra Sct. Theresa Kisubis pigeskole i Uganda redegør deltaljeret for brugen af den udviklingshjælp, som Skt. Vincentgrupperne har ydet i årene 2007/2008 og 2008/2009. Igennem de tre år projektet har løbet har flere elever fået gode uddannelser og andre er startet på et universitet. Med dette støttede projekt, er skolen i stand til bl.a. at sælge æg og kyllinger. Skolen har etableret haver med mangotræer, sukkerrør, bananplantage og grøntsagsområder. Desuden har skolen gennem projektet købt både køer og grise. Sct. Theresa pigeskole blev dannet i 1915 af "De hvide søstre" med det formål at lære piger at kunne skrive og læse. I 1971 blev skolen overtaget af indfødte søstre, som nu leder skolen med dens syv klasser. Skolen ligger i Wakiso distriktet 10 km fra den internationale lufthavn Entebbbe og Victoriasøen, hvor Nilen har sit udspring. Skolen har i alt 807 piger, hvoraf 500 bor på skolen. Der er 32 lærere, men også en del andre ansatte, der tager sig af bla. kostskolebørnenes dagligdag. Fjerkræprojektet blev igangsat for tre år siden med støtte fra Skt. Vincentgrupperne. Projektet har siden hjulpet børn, som kommer fra områder i det nordlige Uganda, som har været plaget af den  årelange borgerkrig, men også børn, hvis forældre er døde af HIV/AIDS. Projektet sørger ligeledes for, at børnene på kostskolen får mad hver dag. Sr. Nabbosa Valentine påpeger i rapporten, at der er en række udfordringer, som gerne skulle løses næste år; det drejer sig bl.a. om:

– skabe lagerplads

– skaffe foder til dyrene på skolen

– finde transport af æg

– finde midler til elektricitetsudgifter

I 2009 og 2010 er det vores ønske at bygge et lagerrum til æg og et vandreservoir mere, udtaler Sr. Nabbosa Valentine til Skt. Vincentgrupperne. 

Forår 2008:

Kære Sankt Vincentgrupper.

Tak for brevet modtaget 22. november 2007. Det glæder mig at høre at I har modtaget vores rapport.

Det næste på programmet er hønsepassernes oplæring i føde og pleje. Det er meget vigtigt at hønsepasserne har kendskab til de forskellige typer foder, deres brug og effekt hvis de ikke bliver givet i den rette mængde.

Dette vil ske midt i december 2007. Kurset varer 3 dage.

Derefter vil vi vurdere børnenes som hønsepassere dette sker i begyndelsen af januar 2008.

Hjertelig hilsen

Sr. Speciosa Mwagale

Sommer 2007:

Sr. Mary Valentine skriver fra Uganda:

Kære Sankt Vincentgrupper.

Modtag endnu engang vore varme hilsner. Gud har velsignet os med masser af regn og vi har travlt med at plante foder planter. Atter har vi, i modsætning til sidste gang rindende vand i hanerne ! Tak for jeres moralske og finansielle hjælp.

Ved begyndelsen af marts dette år havde vi mistet 16 kyllinger af de første 600 og vi fortalte at vi ville købe andre 600 inden udgangen af maj.

Nu ser vort projekt således ud:

Der er stadig 560 fugle fra det første hold og de begyndte at lægge æg da de var 3 måneder og 2 uger gamle det var den 17 april 2007

Til nu har vi indsamlet 200 bakker æg fra projektet. De gamle fugle har det godt og giver nu 15 bakker om dagen. Eleverne får mindst 2 æg om ugen og resten sælger vi, som jeg vil fortælle næste gang.

Imødesete problemer:

Det største problem er at skaffe plads til det nye hold, jeg kæmper for at bygge et nyt hønsehus til dem, da det gamle er for lille til så mange høns.

Mangel på et godt og stabilt marked for salget af æg.

Fremtiden:

Jeg forsøger at bygge et nyt hønsehus.

Jeg prøver at skaffe et godt marked for æggene.

Sikrer at indtægterne bliver sparet eller brugt fornuftigt.

Fortsat pleje af bestanden og, hvis Gud vil, indkøb af 300 kyllinger mere i slutningen af november i år.

Jeg er meget lykkelig for at det der var en drøm nu er blevet virkelighed. Mange tak for jeres hjælp og omsorg for skolens fattige børn og må Gud velsigne jer.

Jeres hengivne

Sr. Mary Valentine

Forår 2007:

Sr. Mary Valentine Nabbosa skriver fra Uganda:

Hilsen fra Uganda. Alt er fint og vort hønseprojekt tegner godt.

Her følger en rapport om forløbet.

Vi fik de første materialer i midten af november og da det var tæt på regntiden gik vi straks i gang med at gøre et stykke jord klar til græs til hønsene. Alt blev klaret fint og nu er der græs til hønsene.

2 Juledag modtog vi Gud ske tak de længe ventede 600 kyllinger. Vi begynder med dem og når de til Maj er 5 måneder gamle får vi 600 mere og endelig i August 2007 får vi de sidste 300.

Indtil nu har vi i Januar miste 16 kyllinger på grund af kulden. De resterende klarer sig fint og har fået forskellige vaccinationer, Lige nu er de 2 måneder og 1 uge gamle.

Pigerne er meget glade for projektet og vi har udpeget to piger til at assistere den dame, der dagligt tager sig af dem og sørger for føde og vand til kyllingerne. Snart skal de også hjælpe med at samle græs. Vi har minimeret antallet af piger, da det er et følsomt projekt og af frygt for sygdomme holder vi folk ude.

Vi har kun haft et større problem, nemlig de 16 kyllingers død. Der har også været problemer med vand mangel da vi ikke har nogen permanent forsyningskilde, derfor har jeg købt en vandtank.

Jeg påskønner jeres gode hjerter overfor de trængende og jeg lover at informere jer om projektet fremover.

Endnu engang tak og må Gud belønne jer i rigt mål

Jeres

Sr. Mary Valentine Nabbosa

Vinter 2006:

Fra vort nye projekt i Uganda St. Theresa Kisubi Pige grundskoles projekt "Hønsefarm"

Hvilken glæde at erfare at vor skole er blevet velsignet med et projekt "Hønsefarm", der kan skaffe mad til de trængende/forældreløse elever i skolen!

Vores taknemmelighed går til medlemmerne af Sankt Vincentgrupperne i Danmark. Vi beder altid for jer.

Projektet har to hovedformål:

At opdrætte høns til æglægning med salg for øje, indtægten bruges til at betale skoleudgifter for børnene.

At hjælpe pigerne på frivillig basis til at få øvelse i opdræt af høns så de kan blive selvforsynende.

Alle i skolen er meget optaget af at vi håber at vi om cirka tre uger har skaffet 500kyllinger til en begyndelse, vort mål er 1500 høns.

Vi gør alt for at få det nødvendige udstyr i orden. Som vi vil vise næste gang. Hvor vidunderlig tilværelsen vil være, når vi om 6 måneder begynder at samle æg.

Må Gud velsigne alle der hjælper med til at finansiere dette projekt og alle der arbejder på det.

Sr. Mary Valentine Nabbosa
Forstanderinde