Støt Sankt Vincent Gruppernes arbejde
I de senere år er ca. 30% af vores indtægter kommet fra fonde. Vi er meget taknemmelige for fondenes store bidrag; men det gør os også lidt sårbare, hvis én eller flere fonde stopper deres støtte.
Vi har derfor et ønske om, at enkeltpersoners bidrag udgør en større del af vores hjælp til projekterne. De seneste par år har vi udbetalt ca. 1 million kr. årligt til vores projekter. For at nå dette mål vil vi dels forsøge af få flere bidragydere, dels forsøge at få flere faste bidragydere over på PBS. PBS-indbetalingerne giver os faste indtægter, der sikrer, at der er penge i kassen hvert kvartal, når vi udbetaler støtte til projekterne.
Tilmeld dig Betalingsservice
Du kan få dine bidrag til Sankt Vincent Grupperne på betalingsservice ved at udfylde vores tilmeldingsblanket på vores hjemmeside.
Betalingsservice
Når du er tilmeldt Betalings service, får du kort før din indbetaling en oversigt fra Nets, så du kan holde øje med, hvor meget der trækkes den pågældende måned. Nets trækker pengene fra din konto den 10. i måneden – i de måneder, hvor du har oplyst, at du ønsker at støtte Sankt Vincent Grupperne.
Du kan til hver en tid stoppe indbetalingen ved henvendelse til din bank eller til Sankt Vincent Grupperne. Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi en mail med dit medlemsnummer og en link til tilmelding hos Nets. Her skal du anføre dit cpr-nummer, kontonummer og medlemsnummer og godkende PBS tilmeldingen. Alternativt kan du tilmelde betalingen i din netbank. Her skal du bruge følgende information:
PBS-nummer: 08398666 Deb.grp.nr. 00001
Fradragsregler
Du kan få fradrag for gaver til Sankt Vincent Grupperne, der er godkendt som velgørende forening af SKAT. Du kan højst få fradrag for 19.000 kr. i 2025. Du får automatisk dit fradrag, hvis du har givet os dit cpr-nr.