Peru

Alligevel er det altid svært, når en kvalificeret arbejdskraft forlader os. Det er svært at finde unge, som gerne vil igennem en længere uddannelsestid og flere års praksisHvis vor økonomi slår til, vil vi i år prøve noget nyt: vi vil indskrive de unge i vore værksteder på universiteter i Cusco. Der er flere universiteter, som giver muligheder for studier "på distance". De unge betaler så deres studier ved arbejde i vore værksteder, og samtidig ledsager vi dem med råd og hjælp i deres studier. Vi håber, at det lykkes med denne plan. Vi forsøger altså at gøre værkstedscentret til et åbent center, som ikke låser sig fast i produktion og salg, men som holder døren åben for arbejderne til en hel anden fremtid, end den vi kan tilbyde dem.

I år vil vi også gøre en anstrengelse for at forbedre vore radioprogrammer. Vi er den eneste anerkendte sender i området, og det er derfor vigtigt, at kvaliteten af vore programmer stadig forbedres. De store afstande til bygderne i bjergene gør at nyhedsformidling og oplysning væsentlig sker via Radio. Vi har nu opnået et acceptabelt teknisk niveau, men vi er stadig langt fra den kvalitet i programmernes indhold og Præsentation, som vi stræber efter. Det er simpelthen godt uddannede medarbejdere som mangler. Folk, som opnår en højere uddannelse, går til storbyerne. Der skal en god løn til for at lokke kvalificerede, tosprogede radiofolk til at arbejde så langt væk fra Cusco. Men, som sagt, radioen er et vigtigt instrument for vort pastorale og kulturelle arbejde blandt højlandsindianerne, som på næsten alle områder ignoreres af centralregeringen.

Til vor lille skole i Quico er det i år lykkedes os at ansætte en meget god og dygtig lærerinde. De tre landsbyer Quico, Japu og Q'eros udgør sammen den såkaldte Nacion Q'eros. Selv har jeg jo boet i ti år i Quico, som ligger i 4000m højde i en snæver dal,

konsumerer fremmed kultur og spiritualitet. Det gør det mere påtrængende at de unge får en god skoleuddannelse og bliver godt forberedt på mødet med den stærke kapitalistiske turisme, som blot tænker på at købe op. Det er et arbejde på lang sigt og nok den største udfordring for os. I første omgang gælder det om at engagere forældre og lærere i en fælles anstrengelse for at slippe ud af analfabetisme og tiggermentalitet. Det drejer sig om menneskelig værdighed og menneskelige værdier, og her spiller også vort sognearbejde en stor rolle:

En anden gang får I mere at høre herfra. Tiden er knap og vi har mange jern i ilden. For den store støtte igennem Sankt Vincentgrupperne takker jeg af ganske hjerte og på alle de fattige bønders vegne. Jeres hjælp giver os også mulighed for at hjælpe de mange syge, som næsten daglig kommer forbi og behøver transport til Cusco, medicin, operation på hospitaler osv. Også skolebørnene , som netop i disse dage begynder skoleåret, kommer for at få hjælp til stilebøger,. Tusind tak for al hjælp fra jeres side.

Kære Christian Guldager: (medlem af bestyrelsen og kontaktperson til Peru)

Det flasker sig så heldigt, at jeg har en dag her i Urcos og tid til at sige tak for dit brev og skrive lidt om vort arbejde. Først og fremmest en stor tak til alle, som igennem årene har støttet os og givet os mulighed for at lede jeres omsorg for de små i samfundet videre til de fattige bønder i Andesbjergene. Det er samtidig en stor glæde for mig og et ansvar, som jeg håber, at vi lever op til.

For to dage siden bankede det på døren, og en ung mand fra en lille bygd Puca-Puca oppe i højderne over Marcapata meldte sig for at bede om hjælp til sin far Pedro Huaman, som ikke længere kunne se med det højre øje. I sådanne tilfælde har vi forbindelse med Dra. Silvia Mendoza på hospital Lorena i Cusco. Efter en første undersøgelse, fik han at vide,at begge øjne var angrebet af en sygdom, og at det ene ikke længere var til at rede, mens det andet kunne opereres og således sikre synet for en tid. Da jeg dagen efter talte med lægen, sagde hun, at det kunne vente lidt med operationen, da han var blevet behandlet med nogle dråber, som havde vist sig så effektive, at trykket i det ene øje var faldet betydeligt i løbet af et døgn. Hverken faderen eller sønnerne kan betale rejse og medicin, så jeg måtte i første omgang give dem 50 dollars. Senere kommer så udgifterne til operationen. Det er bare et af mange tilfælde, som præsenterer sig i løbet af året, og det er udgifter, som I er med til at afholde. Der går ikke en uge, uden at folk kommer fra den lokale sundhedsstation og beder om hjælp til medicin, transport osv. Vi hjælper hvor vi kan, og hvor det er påtrængende.

Et område, som vi lægger megen vægt på, er uddannelse, og den koster penge. Til videre uddannelse i Cusco på universitetet eller på forskellige institutter støtter jeg fire unge , som har afsluttet deres gymnasium i Marcapata. I Marcapata selv har vi indrettet skolebespisning, hvor 150 elever fra de fjerne bygder kan få noget at spise. Samtidig giver vi en 15 gamle fra byen et måltid mad om dagen, og også kursusdeltagere på vort værkstedscenter har adgang til spisesalen. Også i en anden lille bygd Quico har vi oprettet en slags alternativskole for de ældste elever i underskolen. Da staten kun giver lejlighed til skole i fire år, har vi påtaget os de sidste to år, for at børnene kan få en afsluttet underskole. Også her har vi en spisesal hvor ca. 50 børn spiser dagligt. Udgifterne til lærere, kokke, levnedsmidler, skolematerial osv. er I med til at betale.

Et andet vigtigt kapitel i vort arbejde er den lokale radiostation med regelmæssige udsendelser, som vi har indrettet i Marcapata. For øjeblikket har jeg syv medarbejdere til kursus i Ocongate. Fra det katolske universitet i Lima er der kommet fem professorer fra fakultetet for kommunikation for at give dette kursus. Da afstandene til de mange små landsbyer i mit distrikt er så store, at jeg umuligt kan oprette en regelmæssig forbindelse med beboerne, er radioen et vigtigt middel i vort pastorale arbejde. Alle vore programmer er på kechua og omhandler en række vigtige områder: sundhed, menneskerettigheder, kultur og religion.

Dertil kommer en række projekter, som alle kræver penge: vort kontor til forsvar for kvinders, unges og børns rettigheder; socialt boligbyggeri for ubemidlede familier, hjælp til selvhjælp når bygderne vil have lys, vand veje osv. Jeg er nu i gang med det syvende lille kraftværk i landsbyen Huaraconi. Hvad det betyder at have lys, varmt vand osv. i de store højder kan man svært forestille sig. Huaraconi ligger i over firetusind meters højde og det er frostkoldt året rundt. Derom kan to danske journalister, som fulgte mig i tre uger forrige år berette. De frøs som våde hunde om natten, når vi overnattede på det bare guld, og blev forbrændte om dagen, når højfjeldssolen brændte fra en skyfri himmel!

Jeg kunne blive ved med at remse op om hvad pengene går til. Der er jo udgifter også til rent kirkelige ting, som bygning af kapeller, vedligeholdelse af kirker, udgifter til katekese osv. Men det må være nok, og jeg håber at jeg har givet et lille indtryk af en landsbypræsts dagligdag, som er nok så broget. Uden jeres og andre gode menneskers stadige medhjælp måtte jeg lade mange mennesker i stikken og indskrænke mig til at døbe de nyfødte og begrave de døde!

Fra Peru har vi modtaget brev fra Peter Tantholdt Hansen. På den anden side af Ækvator var det vinter på det tidspunkt brevet blev skrevet:

Min hjerteligste tak for sidste store check. I Peru skinner solen og heroppe I højderne er det tørt og koldt. Jeg forsøgte I sidste uge at komme igennem til Quico, men passet I 5000 m højde var fuld af sne, og vi måtte vende om.

Efter en lang strejke er skolelærerne igen begyndt at passe deres arbejde, men det går nu ud over børnene, som må indhente det forsømte ved ekstra skolegang om lørdagen. Det betyder også, at vi må bede vore ansatte om at lave mad og holde skolekøkkenet igang på deres fridag. Og så kom der alligevel intet ud af strejken. Regeringen lovede lønforhøjelse, men først senere på et ikke nærmere angivet tidspunkt. Så utilfredsheden er stadig stor og lysten til at arbejde tilsvarende lille.

Heldigvis har jeg jo hjælp I vor lille skole I Quico af to danske , Elin og Anette, og de drømmer ikke om at standse arbejdet, selvom resten af landet ligger stille. Det er en stor hjælp for os, og derfor er det også for mig en glæde at kunne opfylde deres ønsker om udstyr til køkken og skole. Det går så pengene til I denne omgang, altså direkte til fordel for børnene I det fjerne Quico, hvor det er så koldt, at vandet fryser til I bjergene og derfor ikke giver kraft til vort Elværk indtil op ad formiddagen, når solen igen får magt.

Det har varet noget længe denne gang, inden jeg har fået sendt kvittering for den sidste store støtte igennem jer. Hele maj måned tilbragte jeg i Quico, langt fra de normale kommunikationsveje. Det er kartoffelhøst, og så er det en god tid til at tilbringe sammen med familierne i marken. Vejret har været strålende i de store højder, men høsten ikke så god som håbet. I dalen ned mod urskoven havde en virus, la rancha, ødelagt så godt som 100% af planterne, så stemningen blandt bønderne var på nulpunktet. Det hjalp så lidt på humøret, da vi kom op til markerne i højderne og fandt gode og sunde planter. I de højder trives de såkaldte “indfødte kartoffelsorter”, som man ikke kender andre steder i landet. De er meget efterspurgte og selvom udbyttet er mindre end de “kultiverede” sorter, er disse små kartofler så velsmagende, at man først ved hvad kartofler er, når man har prøvet de mangefarvede varianter fra markerne deroppe i skyhøjde!

Ellers er jeg ved at fa sat skik på vort sogneskolecenter i Quico. Efter at have prøvet i de sidste år lærere fra Cusco, må jeg tage min tilflugt til to danske damer, som har mod på at tage sig af børnene på dette ensomme sted med et klima, som nok kan tage modet fra den mest begejstrede. Læ

I vor gruppe på otte jesuitter i Urcos udarbejder vi for øjeblikket arbejdsplaner for de næste fem år. Vi er efterhånden blevet ret gamle alle sammen, og da vi ikke kan regne med fornyelse i de nærmeste år, må vi tage i betragtning, at vi ikke kan magte for mange opgaver i fremtiden. Vi vil stadig lægge mest vægt på uddannelse både af unge og af voksne som en vigtig del al vort pastorale arbejde. Perus fattigdom er på det menneskelige plan. Både skoleuddannelse og professionel kapacitet er under al kritik, sikkert på det laveste plan i hele Sydamerika. Når så samtidig statens budget til uddannelse er det laveste internationalt set, så forstår man, hvor svært det bliver at nå op på et anstændigt menneskeligt leveniveau. Vi prøver at gøre, hvad vi kan på det lokale plan, og derfor styrker det meget, når vi kan regne med hjælp igennem jer og andre venner. Hjertelig tak for al støtte og varme hilsener fra det fjerne

Peru har i mange år, for ikke at sige i generationer, lidt under lokale embedsmænds og myndigheders uduelighed og korruption. Det er nok den sværeste og mest påtrængende opgave at formidle etiske værdier og normer i omgangen menneskene imellem. Ofte har man indtrykket af, at alle midler tages i brug for at berige sig på de andres bekostning. Vi forsøger igennem møder og kurser at få de unge i tale og få dem til i det mindste at sætte spørgsmålstegn overfor denne mentalitet og på den måde at berede vejen for ledere der er i stand til at ofre tid og kræfter på det fælles bedste. Det er et slidsomt arbejde, men at vide at man fra hjemlandet er bakket op ikke blot rent økonomisk, men især med jeres forbøn, betyder en stor styrkelse for os.

Oplysninger om bidragsmodtager

Nyhedsbreve

Peter Tantholdt Hansen SJ