Oplysninger om bidragsmodtager

Nyhedsbreve

Vinter 2011

Hjælpen til Sydafrika højt skattet

Efter apartheidstyrets ophør er det ikke, som man måske kunne have forventet, blevet lettere for kristne organisationer og andre NGO’er at arbejde blandt de fattige i Sydafrika. Vi fik en times møde med hende, hvor hun fortalte om de helt urimelige forhold, som skolen må arbejde under, om kriminalitet, analfabetisme, vold, organ-mord, overtro, aids og om den korrupte og modarbejdende regering (ANC, kommunisterne, fagforeningerne), og om den afsatte hvide befolknings apati. 

Søstrene bliver pålagt ikke at hjælpe de fattige i gaderne, da denne opgave sorterer under regeringen. Men regeringen lever ikke op til sit ansvar, og ligegyldighed og forfald præger billedet. Hun kunne dog også fortælle gode beretninger, om når noget faktisk lykkes, og en elev gennemfører og består et erhvervsrettet træningsforløb, og nedsætter sig som selvstændig erhvervsdrivende i deres landsbyer. 

Sr. Gabriel kunne også fortælle, at bidragene fra SVG har været anvendt til indkøb af skolemateriel (nu om dage er det jo computere), symaskiner, bøger, værktøj, klæder og mad, og at dette er højt skattet, da man ikke modtager så meget som én Rand fra lokale myndigheder eller organisationer. 

En gang imellem er de heldige at få del i de Sydafrikanske tipsmidler, men dette er så usikkert, at man ikke kan lægge budget baseret på dette. Det var en beretning, om hvordan et analfabetisk, fattigt og korrupt samfund uden håb kan få folk til at være modbydelige over for hinanden. Det er smerteligt at høre, at Søstrene af det Dyrebare blod, som vitterligt driver et projekt der lyser op i mørket, aktivt bliver modarbejdet af magthaverne. 

Vi fik mulighed for at fortælle Sr. Gabriel Mary, om SVG’s arbejde, og at dialogen med bidragsmodtagerne er essentiel for SVG’s arbejde med en gang imellem at viderebringe beretninger om livet på skolen, som det udfolder sig på godt og ondt til vore bidragsydere i Danmark. Jo flere beretninger, jo flere øremærkede beløb vil der komme ind...

Forår 2011:

Vi har for nylig modtaget Deres dejlige donation på godt 22.000 kr, og med den takker vi for jeres fortsatte hjælp og støtte. Vi har netop påbegyndt et nyt år og vil inden længe beslutte, hvad pengene skal gå til. Vi har altid behov for nyt til vore værksteder og hosteller. Ligeledes er der brug for individuel oplæring af de handicappede børn, især hvis de kommer fra fattige hjem. Endnu engang takker Ikwezi Lokusa Rahabilitation for jeres hjælp. 

Sr. Gabriel Mary Riddle cps

Sommer 2010:

Den katolske hjælpeorganisation Ikhwezi Lokusa i Sydafrika har igennem en række år modtaget støtte til deres handicapcenter. I 2009 har Skt. Vincentgrupperne formidlet støtte til indkøb af computere og reparation af computere, produkter til deres pottemagerværksted, til deres læderværksted m.v. Sr. Gabriel Riddle udtrykker stor taknemmelig for den fortsatte støtte, som er ydet fra Danmark. I brevet fortæller hun, at centeret i 2010 vil uddanne deres værkstedsledere til at blive bedre til a undervise i det forretningsmæssige, så deres læderarbejder og syede genstande kan blive solgt. Læderværkstedet f. eks. uddanner 12 personer med enten psykiske eller fysiske handicaps. De lærer at forarbejde læder og lærer ligeledes det basale i at drive forretning. Efter otte måneder evalueres studenterne på Sisulu tekniske universitet, hvorefter de kan modtage deres certifikat. Netop certifikatet øger deres muligheder for at få arbejde betragteligt. Lærerne er veluddannede og højt kvalificeret med mange års erfaring, fortæller Sr. Gabriel, der håber på støtte til at videreuddanne dem. Udover sko laves desuden forskellige lædergenstande såsom sandaler, punge, hatte, bælter, takser og nøgleholdere. Centret drives af “Søstrene Af Det Dyrebare blod". 

Se også: www.ikrehab.co.za 

Forår 2008:

Kære Sankt Vincentgrupper.

Må jeg benytte lejligheden til at takke for jeres meget generøse donation på 1.100,- euro til vores genoptræningsprogram her i Ikhwezi Lokusa

Pengene vil, sammen med vor anden donation, blive brugt til at sende vore handikappede idrætsfolk til Capetown til det Nationale Championship, der afholdes i marts.

Fodboldholdet har virkelig været en kilde til glæde for os og vi håber de vil klare sig godt i legene.

Med ønsket for jer og jeres kære om en Glædelig Jul og et Nytår fuldt af håb.

Gud velsigne jer rigeligt.

Taknemmelig i bøn.

Sr. Gabriel Riddle cps

Vinter 2007:

Kære Sankt Vincentgrupper.

Ikhwezi Lokusa rehab. Har i år især brugt donationerne på sportsaktiviteter for de handikappede unge voksne.

I marts måned sendte vi et hold hjerneskadede fodboldspiller til "Nedbank National Mesterskab" i Gemiston og vandt en bronzemedalje.

I oktober fandt to begivenheder sted. Medalje overrækkelses ceremoni i O.R. Tambo Sports Club, som vi er medlem af, og klassificerings kampe, hvor personer bliver udtaget til at gå videre til provins legene.

Sidste uge da vi deltog i Provins mesterskaberne i Port Elizabeth blev vort fodboldhold udtaget til National Mesterskaberne, der afholdes i Cape Town. Det er første gang at et hold fra Eastern Caper er blevet valgt mellem alle sportsklubber. Vi er meget stolte af vore unge mænd og håber de klarer sig godt næste år i marts.

Som i kan forstå er det ret dyrt at transportere, sørge for mad og indkvartering når vi deltager i sådanne ture, men vi tror at sports aktiviteterne har sociale/kulturelle/fysiske fordele for dem.

Med hensyn til nuværende udfordringer er der følgende.

Endnu engang tak for jeres støtte. Hvis man ønsker at vide mere om vores arbejde, så se vores hjemmeside på www.ikrehab.co.za

Gud velsigne jer

Sr. Gabriel Riddle cps

November 2005:

Kære medlemmer af Vincentgrupperne

Tusind tak for jeres donation til Rehabiliteringscenteret her  i Mthatha Vi modtog med glæde €696,43 i august svarende til ca. 5000,- Rand.

Det er sidste gang jeg skriver til jer: Min tid her på centeret er ved at være slut og jeg forlader stedet den 18. oktober 2005. Den nye administrator bliver Sr. Gabriel Mary cps.

Men jeg ved at stedet er i gode hænder og jeg kan så gøre gavn et andet sted. Først skal jeg have lidt ferie i Tyskland før jeg fortsætter til Rom.

Som tidligere fortalt, er vi meget taknemmelige for  jeres hjælp til at til at oplære vore folk med handicap.

Som I måske husker talte vi om at genåbne pottemagerværkstedet sidste år. Efter 1 ½  års forberedelse genåbnede vi formelt i august og havde den glæde at myndighederne i Mthatha og mange embedsmænd fra forskellige departementer viste det stor interesse. Det var en stor succes.

Jeg ville ønske det var muligt at give hver enkelt af jer et lille eksempel på vore folks arbejde. Næste år bliver der også formel oplæring på pottemagerværkstedet. Vi glæder os alle til denne nye udfordring.

Vi er også ved at uddanne en fra staben i kunst og håndværk så vi kan under viser på alle felter., det glæder vi os også til.

Med mange hilsner og til hver af jer et TAK, der kommer fra hjertet.

Sr. Franziscus-Maria

Oktober 2005:

Lidt frit oversat følger her et brev fra Sr. Franziscus-Maria

 Ikhwezi Lokusa 23-4-2005

 Kære Sr. Mamertis og Pastor Muiser.                                     

Netop hjemkommet fra vort CPS-møde i Rom og forsøger nu at nå alt det arbejde, der ventede på mig. Men en af de vigtigste ting er at forberede vor udflugt til dyrereservatet. Den løber af stabelen førstkommende lørdag d. 30. april og vore udviklingshæmmede er allerede meget spændte Mange mener endog at de er nødt til at købe nye klæder dertil. Heraf kan man se, hvor stor værdi denne udflugt har for dem. Men vi forsøger at holde alt indenfor rammerne.

Vi bliver alle kørt rundt i reservatet i tre timer i store jeeps, vi kommer blandt andet i løveparken. Dette er i sig selv spændende, da ingen af vore Sydafrikanere har set vilde dyr før. Nu lever dyrene kun i disse reservater og ikke i det frie. Reservaterne er dels private og dels statslige. Vi tager af sted 80 personer  65 hæmmede og 15 personale.

Kl. 12:00 er det meningen at vi spiser til middag i reservatet (med i prisen) for så ca. 14:30 langsomt at vende hjemad. Jeg ser helst det ikke bliver for sent om aftenen, jeg formoder de fleste er trætte. Til alt held er den følgende dag en søndag og mandagen er national fridag. Altså har vi to hele dage til at hvile ud i.

Hjertelig hilsen

Her er beskrivelse af turen fra to af de udviklingshæmmede deltagere.

Efter ankomst var det første vi nød køreturen, Landroverne var pragtfulde. Landskabet var smukt. Vi troede alle at vejene i det landlige ville være dårlige, men sammenlignet med Ikhwesi var de flotte. Stedet var dejligt.

Det første dyr vi så var Guinea-fugl, det næste var strudsen. Vi fik at vide at et strudseæg svarer til 2 dusin hønseæg. Impalaen var overalt og altid i løb.

Vi ved alle at mennesket har syv halshvirvler, det har giraffen også. Næsehornene var store og vagtsomme.

Det var en stor oplevelse at være i et naturreservat. Når man ser disse dyr, forstår man ikke at nogen kan være i tvivl om at Gud findes. Man ved visselig at Gud er Skaberen.

Vi siger dig tak Søster for den vidunderlige oplevelse. Vi lærte en masse og vi sætter stor pris på oplevelserne.

Vi er dig meget taknemmelig fordi det for mange af os var første gang vi så vilde dyr. Nu ved vi at vi bor i et dejligt land.

Mange tak

Fra Gays Hostel.

Turen til Inkwenkwesi gik godt. Vi blev budt velkommen som dronninger og konger: Vi følte vi blev værdsat og var noget særlig. Folks gæstfrihed var fantastisk. På grund af folks evne til at få os til at føle os velkomne var vi meget mere interesserede i at se dyrene.

Vi fra Ikwezi Lokusa takker folkene i Inkwenkwezi reservatet for hvad I gjorde for os både manuelt og især for jeres omsorg. Vi nød det meget. Må Gud velsigne jer alle.

Mennesket gav dyrene hver deres specielle navn. Vi havde en glorværdig dag og vi ved at vi skal værdsætte og bevare naturen. Mange tak, Gud velsigne jer sammen med alle der gjorde denne dag så strålende.

 Sr Franziscus-Maria har senere fortalt at besøget hos løverne havde fået alle til at tie og ingen turde røre sig. Først bagefter vendte munterheden tilbage.

September 2004:

Fra Sr. Franziscus-Maria i Ikhwesi Lokusa har vi fået dette brev

Umtata, 24. September 2004

Kære medlemmer af Skt. Vincent grupperne,

Mange tak for jeres fortsatte hjælp til Ikhwezi Lokusa Rehab. I kan ikke forestille jer hvor stor jeres hjælp er, og hvor stort et behov vore personer med handicap har. Men vi er virkelig taknemmelige for jeres donation på Euro 746,43 som ca. svarer til 5500 Rand. Dette er mange penge for os. Jeg kan betale lønninger for en hel måned for vore instruktører for det formelle trænings program inklusive det materiale vore elever behøver. I en måned har jeg været fri for bekymringer om hvordan jeg skal finansiere det formelle træningsprogram.

Oktober vil blive den sidste måned for uddannelsen, som var planlagt til 8 måneder dette år. Det var meget bedre end sidste år. Vi har lært meget af vore erfaringer sidste år som var det første år med det formelle uddannelsesprogram her i Ikhwezi Lokusa Rehab. Vi giver også stadig forretnings uddannelse, som er to eftermiddage om ugen i 8 måneder. Vore elever er meget ivrige efter at lære og få en chance til at komme ud af vores institution i et mere uafhængigt liv, enten med deres familie eller deres fællesskaber.

Endnu engang et hjertens TAK og Gud velsigne jer alle.

Med mange hilsener

Sr. Franziscus-Maria Möller CPS

Administrator

Sommer 2004:

Kære medlemmer af Vincentgrupperne.

Mange tak for jeres to donationer til vort Rehabiliteringscenter her i Umtata. Det var med glæde vi modtog 500 Euro i oktober 2003 og i december 2003 1200 Euro. Jeg modtog besked om de to donationer på en gang, det første brev var meget længe undervejs, men nåede i det mindste frem.

Vi er netop begyndt på et nyt år, med nye elever og et nyt program. Vi er glade for at vi var i stand til at genåbne vort pottemagerværksted efter det af finansielle og personale problemer har været lukket i 3 år. Året 2004 vil vi bruge til at genåbne og introducere vore handikappede til denne form for arbejde og fra 2005 har vi formel oplæring i tre kategorier: Syning, læderarbejde og pottemagerværksted. Vi er glade for at kunne tilbyde disse muligheder til vore handikappede. Til at stå for pottemagerværkstedet har vi en medsøster, der er meget dygtig på dette område hun har en kunstuddannelse og diplom som lærer. Vi kunne ikke ønske os nogen bedre. Vi er glade for at hun har forladt skolen og sluttet sig til os her i Ikhwezi.

Det egentlige program for 2004 begynder 1. marts og vi har besluttet at forlænge det til et 8 måneders kursus. Dette vil give eleverne lidt mere tid til at lære og fordybe sig i deres forskellige færdigheder. To dage om ugen får de undervisning i mindre forretningsdrift. Sidste år gav vi denne uddannelse i slutningen af kurset, men vi fandt ud af at det ikke duede for vore elever. Vi må lære og se hvad der er bedst for dem.

De der ved slutningen af sidste år forlod os med certifikat på deres uddannelse er nu ude på det åbne arbejdsmarked og de fleste har fået arbejde. Nogle få bad vi blive endnu et år for at give dem mere øvelse og lade dem blive mere modne før de går ud, - også for at de kan få lidt mere terapi, men de forlader os alle i løbet af dette år afhængig af deres fremskridt.

I hjælper os så meget med at gøre vore handikappede i stand til at leve et helt og fuldt liv. De er mennesker fyldt med håb og I hjælper dem med at gøre drømmen til virkelighed.

Med mange hilsner og et hjerteligt TAK til hver eneste af jer.

Gud velsigne jer.

Sr. Franziscus-Maria Möller cps

Efterår 2003

Sr. Franziscus-Maria i Ikwezi Lokusa har sendt denne rapport:

 Kære medlemmer af Vincentgrupperne:

Mange tak for jeres to checks til vores genoptrænings center her i Umtata. Det var med glæde vi i april modtog jeres gave på 1200,- euro og i juli på 350,- euro. Jeg undskylder at jeg ikke har skrevet før, men jeg har haft en meget travl tid, da jeg var alene i ledelsen. Min nye assistent kom for kun tre uger siden, og inden da havde jeg været alene i tre måneder. Det er ikke nogen god undskyldning, men jeg beder om jeres forståelse.

Vore elever klarer sig godt og de er nu i gang med handelstræning. Den 21 november 2003 har vi en ceremoni hvor vi overrækker dem certifikat for deres uddannelse i syning, læderarbejde og handel. Jeg sender jer nogle fotos fra ceremonien bagefter. I forbindelse med ceremonien vil der blive arrangeret en udstilling af arbejder eleverne har udført under træningen. Desværre kan jeg ikke scanne og sende fotos med. e-mail.

For tiden er vi i gang med at vurdere handikappede ansøgere, der ønsker at deltage i vores optrænings- og uddannelsesprogrammer i det kommende år. Vi regner med at skulle have 25 elever til syning og læderarbejde. Vi glæder os til at komme i gang med dette arbejde for de handikappede og selv er jeg meget entusiastisk vedrørende dette arbejde.

Med mange hilsner og en tak, der kommer fra hjertet.

Jeres

Sr. Fraziscus-Maria Möller cps
Administrator

Sommer 2003

Fra Sr. Franziscus - Maria i Ikhwezi Lokusi, har vi fået følgende oplysninger om hvorledes pengene bruges.

Kære Herr Loldrup og alle Medlemmer fra Sankt Vincentsgruppen !

Til Jer alle hjertelige hilsener fra det sydlige Afrika, fra IKHWEZI LOKUSA Rehabilitations-center.

Vi takker Jer af hele hjertet for Jeres store gave på 1.169,82 Euro - i vores Valuta er det næsten 12.000 Rand. Nu er I sikkert interesseret i at høre, hvad vi gør med pengene:

I den kommende måned, i (feb. 2003 ) vil vi begynde med uddannelsen af vore handicappede. -

Vi tilbyder uddannelse til Skrædder og Skomager. -

I skomagerværkstedet lærer de at lave læderbælter, tasker, sandaler og sko - men også at reparere, sko. Her i Sydafrika er der god forretning i det.. Der findes nogle som ved, hvordan man laver nye sko og sandaler, men ikke, hvordan man reparerer dem. Samtidigt har de en chance for at få kendskab til fremstilling af ortopædiske sko.

Til denne del af undervisning har vi en frivillig medarbejder fra Østrig, som har denne uddannelse. - Dermed kan vore handicappede senere selv tjene til livets ophold.

Også i skrædderværkstedet forsøger vi at give dem de nødvendige færdigheder til f. eks. at sy kjoler, uniformer, herretøj, gardiner. Vigtig er også at kunne tegne modeller og arbejde derefter.

Ved siden af disse praktiske færdigheder tilbyder vi også kursus i bogholderi og økonomi. Dermed er de rustet godt til deres egne små forretninger, det vil sige at de kan arbejde selvstændigt og bagefter sælge deres produkter. Når de angriber det rigtigt, har de gode eksistensmuligheder.

Dette Træningsprogram koster pr. deltager ca. 300 Euro. - Det betyder altså ,at vi gennem Jeres hjælp kan uddanne fire af vores handicappede! - Her i Sydafrika er det virkelig sådan, at enhver form for uddannelse koster meget og vi får næsten ingen hjælp fra staten.

Derfor er vi meget taknemmelige for Jeres hjælp ! I dette år vil vi så kunne tilbyde 22 af vore handicappede en uddannelse.

Skulle I have spørgsmål vil vi gerne stå til rådighed. –

Med mange hilsener og et hjertelig ” Vergelt’s Gott”,

Jeres Sr. Franziscus - Maria cps

Et af søstrenes børn  

Sommer 2002:

Brev modtaget fra Søstrene af det Dyrebare Blod i Umtata, Sydafrika:

Kære Vincentgrupper,

Vi, ”Missionary Sisters of the Precious Blood”, takker meget for de donationer I har sendt til Ikhwezi Lokusa Special School. 

Disse penge bidrager væsentligt til uddannelsen af de marginaliserede og handicappede børn, som dermed får muligheden for den bedre skolegang som vi tilbyder på vores skole. Nogle har behov for skrivemaskiner for at kunne være i stand til at lære på trods af deres fysiske handicap. Computere købes også for disse midler.

Vi anvender også midlerne til renovation og vedligehold af svømmebassin, sports formål m.m.

Børnene har opnået fine resultater i år:

Guldmedaljer:             25

Sølvmedaljer:            10

Bronzemedaljer:        9

Grundet mangel på statssubsidier anvendes de modtagne bidrag til den daglige drift af skolen for at undgå lukning. Selvom staten har beæret os med en begrænset støtte, er stiftelsen til stadighed i pengenød, hvorfor de modtagne midler er til stor hjælp.

Vor principal, Sr. Patrick Resing blev som bekendt dræbt ved en trafik ulykke for nyligt på vej fra et møde med undervisningsministeriet hvor hun havde bedt om mere støtte. Vi har siden da afventet udnævnelsen af en efterfølger.

Vi er virkeligt taknemmelige for den støtte I sender til vore fattige elever.

Må Gud velsigne og belønne jer for jeres opofrelse og uselviske hjælp .

Sr. Guadentia Mqhakama.

Provincial Procurator.

Sankt Vincentgrupperne har i de seneste par år støttet Søstrene af det Dyrebare Blods arbejde blandt handicappede børn i Transkei provinsen i Sydafrika. I slutningen af 2001 modtog vi den tragiske meddelelse om at hjemmets leder, sr. Patric, var omkommet ved en trafik ulykke. Følgende har vi modtaget fra Søstrene af det Dyrebare Blod:

Ikhwesi Lokusa - Sydafrika

Til minde om Sr.Patric cps.

Vi, i Søstrenes fællesskab i Eastern Cape, Sydafrika , er dybt bedrøvet over døden af vores højt elskede Sr.Patric. Hun blev dræbt ved et frontalt sammenstød på tilbageturen fra et møde med myndigheden i Bisho .Der måtte hun igen tigge om penge for de handicappede børn  og deres “mødre og fædre” som passer dem. Penge, som hun skulle har haft for længst og som hun havde så hårdt brug for. Med Søstrene sørger mange kollegaer og venner - ikke mindst børnene! Alle er dybt chokerede over, at en som levede i så stor en glæde og vitalitet, så pludselig er taget fra os .

Men Sr. Patric havde så stor en tro, at hun havde set sin død som sejer på hendes trosvej og som vidne for hendes tro.

Sr.Maria Patric er født i Mühlheim / Essen i Tyskland. Hun blev uddannet til ordenslivet i Neuenbeken og I 1965  aflagde hun sine første løfter der.

To år var hun i Schweiz for at forberede sig til sin opgave i Afrika, i Ikwesi Lokusa et hjem og en skole for svær handikappede børn og unge. Hun studerede naturvidenskabelige fag og underviste i disse . Snart fik hun opgaven som leder af  Skolen for de 300 handicappede børn. Denne Opgave krævede et menneske med megen styrke og forståelse. Utrætteligt arbejdede sr. Patric, trods de store finansielle vanskeligheder og høje krav fra fagforeningers side, for at holde skolens høje niveau. Hun havde bestemte mål som hun stræbte efter. Hendes dybe tro gav hende kraft til at møde alle udfordringer med glæde.

Sr.Patric havde også lært Homøopati og kunne derigennem lindre mange menneskers smerter.

Hun tjente dermed også de fattige i Bethany-hjemmet. Alle vegne bliver nu hendes lægende hånd og hendes kærlige hjerte savnet.

.Hendes pludselige død efterlader hos Søstrene, kollegaer, mange mennesker, især hos børnene en følelse af stor tomhed! Men samtidigt er de taknemmelige over at have kendt hende og oplevet hendes vidnesbyrd!

Uddrag af prædiken ved hendes begravelse af Biskop Oswald Hirmer :

”Vores øjne er fyldte med tårer og vores hjerter er fyldte med smerter og med spørgsmålet :”Hvorfor skulle vor kære Sr.Patric dø ? “ -Svaret kan kun Gud alene give hendes Liv og Død har et budskab til os -er en udfordring til os. En Udfordring til os alle, som  bare jager efter egne interesser og velgående på bekostning af andre. En udfordring til alle i Ikwesi Lokusa : mødre,  fædre, lærer, læger, sygeplejersker og andet personale - børnene til at opnå jeres krav og ønsker.Lad ikke  børnene være gidsler, for at opnå Jeres fordringer. En udfordring til embedsmændene i Bisho, overvej om jeres metoder er ansvarlige ? Dette skal ikke være en fordømmelse, men et nødråb . Hendes budskab til os vil jeg sammenfatte med disse ord :

“Stil jer i tjenesten af de hjælpeløse, de fattige og undertrykte. Luk ikke jeres ører for min bøn - så er min død ikke forgæves - så kan Ikhwesi Lokusa  leve videre.

Hør mit stumme råb!