Oplysninger om bidragsmodtager

Besøgsrapport fra besøg i Recife forår 2003.

Nyhedsbreve

Efterår 2011

Lad os være med i denne drøm

"Vores dybeste tak til jer for jeres støtte og for jeres venskab. Vi har stadig brug for jeres hjælp. Hvis der er økonomisk knaphed hos jer ja så er det langt værre her." Det skrev oblatfader Eduardo Figueroa fra Recife i Brasilien for nyligt i et brev til os.

Vores arbejde i slumkvartererne kræver megen tid og kreativitet. Mange kommer til vores klinik, andre til vores skole for rehabilitering og andre efter et gratis måltid mad en gang om dagen, siger pater Ed.

Oblatfædrene har i 31 år arbejdet med udstødte børn, som de legalt adopterer og opdrager. Mange børnene er nu voksne og selv blevet gift og har selv fået børn.

Et af vore mål er at købe yderligere 12 hjem. Vi sælger 2/3 af vores ejendom for ar virkeliggøre denne drøm. Hvert hjem koster 8-10.000 dollars. Det er påtrængende nødvendigt at få købt nye hjem, så ingen af vores målgrupper vil føle sig forladte eller hjemløse igen.

Sank Vincent Grupperne har igennem 30 år støttet pater Ed. Han har i mange år arbejdet med gadebørn og handicappede børn. Ligeledes bruger han og hans ordensbrødre megen tid på at hjælpe unge fædre af med deres afhængighed af stoffer.

Oblatfædrene har desuden også et suppekøkken kaldet "Nassa Sopa" - "Vores Suppe". 500 liter suppe uddeles tre gange om ugen i fem af de fattigste områder i Recife. Nu afdøde ærkebiskop Helder Camara skrev engang: "Når man drømmer alene, forbliver det en drøm, men når mange drømmer den samme drøm bliver den virkelig."

Las os her i Danmark være med i denne drøm!

Vinter 2010

Oblatfader Ed sender hilsen fra Brasilien

Kære Sankt Vincentgrupper, 

Gennem 30 år har vi i Recife med taknemmelighed modtaget en generøs støtte fra Sankt Vincentgrupperne. Jeg må indrømme, at teknologien i den tid har udviklet sig så meget, men det gælder også sulten her. De fattige er blevet mere fattige, selv om de har mobiltelefon og TV i deres hytter. Vi har stadig gang i vores skole, hvor 50 fattige børn hver dag får et solidt måltid mad. Det afholder dem fra at tage narko.

Sommer 2010:

Kære trofaste venner i Sankt Vincent Grupperne, 

Jeg ved, at det ikke var en tilfældighed, men at det var bestemt sådan, at jeres brev med jeres meget generøse donation var dateret samme dato, som min præstevielse for nu 50 år siden. Vi er dybt taknemmelige. Vi beder for jer, og beder om, at I også beder for os. Vores projekt vil være klar om nogle måneder. Gud velsigne og beskytte jer alle. 

Father Ed Figueroa

Vinter 2008:

Pastor Ed skriver:

Jeg beder til at I alle har det godt (...WELL), og det er et emne (well = brønd) som er ved at blive en realitet her i vores Holy Light Garden. I øjeblikket er vores brønd kun 26 meter dyb; vi håber at kunne komme ned på 100 meter for at nå det kølige, friske, klare drikkevand som vil være sundt for os alle.

I December 2007 flyttede vi vores Guardian Angel skole til Holy Light Garden. Holy Light Garden ligger klemt inde imellem to slum områder. Her er vores forkyndelse af evangeliet og den kommunale rehabilitering blevet mere aktuel.

Omkring 40 børn kommer her hver dag for at få mad, støtte og orientering De kommer i deres mødres, søstres eller brødres arme, de kommer i trillebøre, i æselkærre, til fods eller på cykel. De er alle vore underernærede/evnesvage søstre og brødre. Vi følger dem med deres forældre i deres meget fattige hjem. Fotos vi har fortæller højere og tydeligere end mine ord. Det føles ikke godt, at skulle fortælle om de umenneskelige forhold disse brødre og søstre lever under.

Jeg behøver dybere og stærkere kærlighed og tro. Med Gud er intet umuligt.

Well, dette er alt for nu. Tag os med i jeres bønner såvel som I er i vores.

A hug of His Peace, Joy and Love, Ed Figueroa OMI.

Efterår 2008:

Efterår 2006:

Endnu en gang har menigheden ved Sankt Hans Kirke i Hørsholm Sogn været i sving for at samle ind til Sankt Vincentgruppernes arbejde.

Menigheden har for år tilbage valgt, at støtte fr. Eduardo Figueroa i Recife i Brasilien, og hans hjem for forhenværende gadebørn. Og netop dette børnehjem, er værd at dvæle lidt ved, for det er en rigtig solstrålehistorie, hvor de indsamlede midler virkeligt fører til en markant forbedring for børnene.

Hjemmet er egentligt for børn der ellers ville friste en tilværelse som gade børn. At være gade barn i Brasilien er ikke noget man overlever. Bliver de ikke ofre for de nok så omtalte dødspatruljer, så bliver det nok for kriminalitet, narkotika eller vold. Mange børn tyr i deres desperation til at sniffe lim, hvilket uvægerligt giver dem hjerneskader, og hæmmer deres udvikling som jo i forvejen lider under at de er omsorgsforsømte og uden kærlighed fra forældre, familie og venner.

Her er det father Ed kommer ind. For indsamlede midler i den vestlige verden driver father Ed dette hjem, som har til formål, at samle disse fortabte børn op, og give dem netop det de mangler: kærlighed og omsorg. Dertil kommer naturligvis husly, mad, tøj j, skolegang, kammerater,- alt det som andre mere heldige børn anser som givet i dagligdagen. Ikke nok med det. Den "sociale arv" bliver også tacklet, idet dem som har evner bliver hjulpet helt op til- og igennem gymnasiet, og videre om midlerne slår til. De børn, der bliver optaget på fr. Eds hjem, bliver ikke gadebørn igen, og deres børn sikkert heller ikke. Nogle af father Ed’s børn har taget skade af livet på gaden, af limsnifning, vold og omsorgssvigt. Disse børn har i høj grad brug for dette hjem.

Vi har modtaget en CD-Rom fuld af billeder af de glade børn i Recife. Her er et par af dem, som kan nyde godt af den store indsats som menigheden i Hørsholm yder.

Sommer 2005:

Vi har modtaget en hilsen fra p. Eduardo Figueroa i Recife, Brasilien, som vi desværre ikke have plads til at bringe i nr. 163. Det gør vi så her:

Oktober 2004.

Kære medlemmer af Sankt Vincent Grupperne,

Endnu engang min dybfølte tak for jeres trofaste bønner og generøse check på 900 USD, som jeg modtog i sidste uge.

tiden at bede og aldrig miste troen. Verden ser ud til at gå fra slem til værre. Vi har behov for mere global bøn, og Bush ser ud til at være overbevist om at han gør Guds vilje????

Undskyld denne lille prædiken, men jeg måtte lige få denne frustration luftet, og bede for ham og Kerry.

I er alle i mine bønner, ”a big hug of love” fra

Julebrev 2004

Forår 2004:

Glædelig Påske fra Fr. Eduardo Figueroa i Recife.

 Atter er det påsketid. Tak Jesus at jeg stadig er i live. Siden min hjemkost fra hospitalet i marts 2003 beder jeg inden jeg står op .Tak Gud for at give mig endnu en dag som dit instrument. Jesus min elskede gør mig lig dig i tanke ord og alt hvad jeg foretager mig.

Nu til besvarelse af jeres spørgsmål.

 Hvordan har du det?

Jeg har det fint. Jeg tager 3 forskellige slags piller. En blodfortyndende tre gange om ugen. En to gange daglig for at undgå anfald. Den tredje om aftenen mod forhøjet blodtryk. Den vigtigste og nødvendigste medicin er ”pille bønnen”. Tak for jeres trofaste bønner.

 Hvordan har dine børn det?

Næste år kan vi fejre sølvbryllup i vores storfamilie. 25 år med omsorg for og opdragelse af vore 50 børn. De vokser alle fysisk og psykisk. Vi beder dagligt at de også vokser åndeligt for Gud og samfund. Vore ti fysisk og/eller mentalt handikappede børn har stadig behov for vores omsorg. Vore yngste børn er Raquel og Rui begge 11 år.

 Hvad foretager du dig?

 For tiden er jeg involveret i tre konkrete tjenester.

En  at hjælpe unge familiefædre af med deres afhængighed af stoffer. Dette kræver daglig ”bøn og arbejde”. Der er masser af op- og nedture. Det er en langsom proces, der kræver masser af kærlighed og udholdenhed.

 En anden tjeneste, der begyndte i juli 2003, kalder vi ”Nossa Sopa” = ”Vor Suppe”. Med hjælp fra folk tilbereder vi 500 liter suppe. Den bliver uddelt i de fem fattigste områder i vort samfund. Vi gør det kun tre gange om ugen mandag, onsdag og fredag. Min drøm er at tilberede og servere ”Nossa Sopa hver dag. For tiden er dette ikke muligt, da vor finansielle situation er i bund. Min gode ven Dom Helder skrev engang: ”Når man drømmer alene forbliver det en drøm, når mange drømmer den samme drøm bliver den virkelighed”. I er hermed inviteret til at drømme min drøm. Vort folk er sultne og kronisk underernæret. 67% af arbejderklassen er uden arbejde. Jeg er overbevist om at arbejdsløshed er en af de vigtigste grunde til sult, desperation, had, vold og kriminalitet. I tænker måske: ”Du er blevet for  omsorgsfuld og for godgørende. Lær dem at fiske i stedet for at give dem  fisk.” Mit svar er: De ved hvordan man fisker, men vandet er så forurenet (korruption, grådighed, udnyttelse og voldsom uretfærdige strukturer.). Der er ingen fisk (Ingen vits). Er dette ikke et billede på den menneskelige families situation i dagens verden.

 Min tredje tjeneste er at hjælpe de fattige til at organisere sig i kooperativer. For øjeblikket er der 25 medlemmer, det betyder 25 job. Kooperativet fremstiller lokalt kunsthåndværk, kager grønsager og frugt. I nær fremtid håber vi at eksportere nogle af disse produkter. I vil blive inviteret til at besøge vor hjemmeside og udfylde jeres ordre.

Må den opstandne Herre, menneskehedens eneste frelser, give fred og enhed til hele vor menneskelige familie. Påskehilsner og tak fra søstre, børn, 30 børnebørn og mig.

Et stort påskeknus med Guds fred og kærlighed.

Fr. Eduardo Figueroa OMI

Efterår 2003

Kære medlemmer af Sankt Vincentgrupperne.

Min dybfølte tak for jeres vedvarende bønner og jeres gavmilde donation som jeg modtog den 21. juli.

Vore børn vokser; næsten for hurtigt, vi har allerede 25 børnebørn og de fleste af forældrene er uden arbejde. Et vigtigt anliggende for os er at finde arbejde til dem, så de bliver mere og mere uafhængige. Med Jesu hjælp er alt muligt.

I løbet af denne uge forsøger jeg at få lavet en kopi af videofilmen og sender den til jer så hurtigt som muligt.

Må den gode Gud fortsat velsigne og inspirere jer alle.

Et stort knus i Herrens fred og kærlighed.

Father Eduardo Figueroa O.M.I.

Redaktionen kan tilføje at bestyrelsen har modtaget den omtalte videofilm, der skildrer livet i og omkring børnehjemmet.

Forår 2003: Recife, Brasilien.

Vi har modtaget denne beretning fra f. Eduardo Figueroa, om det dramatiske overfald han blev udsat for i februar i år (2003); en påmindelse om, at det arbejde vore bidragsmodtagere udfører blandt de fattigste en gang imellem kan være med livet som indsats.

Kære Venner,

I har måske allerede hørt om det næsten dødelige voldstilfælde som jeg blev offer for d. 12 februar i år. Det eneste jeg kan sige er at det i sandhed var et mirakel før, under og efter. Jeg tror på den stærke kraft i tro-fyldte bønner.

Denne onsdag morgen ved 6-tiden var jeg på vej ned til vores grønsagshave for at omplante og vande. Dette er et af vore projekter som 6 unge familiefædre (alle arbejdsløse) er involveret i som beskæftigelsesterapi for at vænne dem fra kemisk afhængighed. Vort motto er fra St.Benedict: "Bøn og Arbejde".

Halvvejs nede af bakken gav vores hund sig til at gø. Jeg stoppede og bemærkede i skovkanten en mand som var ved at skære frugt ned fra vores træer. Jeg råbte til ham: "Åh min ven, tag ikke de frugter, de tilhører andre. Lad dem ligge og gå hjem.". Manden svarede, "jeg er fattig, og er nødt til at sælge disse frugter". Jeg svarede "Jeg vil gerne hjælpe alle fattige, men på denne måde kan jeg ikke hjælpe nogen som helst, kom tilbage senere, så kan vi tale om det. Men nu må du lade frugterne være og gå hjem".  

 Jeg fortsatte ned ad bakken mod floden. Jeg tilbragte omkring 20 minutter med at plante om og vande, hvorefter jeg besluttede at gå tilbage op ad bakken til morgen bøn.

Da jeg kom til det sted hvor manden havde skåret frugt ned, besluttede jeg mig for at tage en af de store ”Jacas” (en frugt på størrelse med en vandmelon) med op for vise den til de andre ”patienter” at de må være mere forsigtige og indsamle frugten inden den bliver stjålet.

Idet jeg samler frugten op ser jeg en mand som holdt en ”foice” (en lang majs kniv) med begge sine hænder over sit hoved.

 Jeg troede næsten ikke på hvad jeg så. Jeg ville tale til ham, men nåede det ikke før han huggede til: første hug frakturerede min hovedskal bag ved mit venstre øre. Jeg faldt om og spurgte ham "Hvad er det dog du gør"? Andet hug kom, og jeg forsøgte at beskytte mit hoved med venstre hånd med det resultat, at han huggede min tommelfinger af. Med blod overalt på mig og på jorden modtog jeg adskillige hug mod mit hoved med kniven hvorefter han stak af ind i skoven.

 Jeg begyndte at råbe efter hjælp, og kom så i tanke om, at jeg havde min mobiltelefon på mig. Jeg ringede til Søster, og bad hende tilkalde hjælp. Der gik ca. 20 minutter før jeg hørte nogen kalde "padre, padre". Jeg svarede "Jeg er her, i skoven", hvorefter jeg mistede bevidstheden på grund af blodmangel.

Et hold speciallæger opererede mit hoved og satte min tommelfinger på igen. Operationen tog mere end 4 timer. Jeg tilbragte10 dage med medicin og antibiotika, hvorefter jeg blev udskrevet lørdag morgen d. 22. februar.

Da jeg kom tilbage for at få resultatet af nogle hovedundersøgelser mandag d. 10. marts opdage de en blodprop i venstre ben. Jeg blev øjeblikkeligt genindlagt og taget under behandling. Jeg blev udskrevet lørdag d.15 marts klokken seks om aftenen og var i stand til at assistere ved en af vore døtres bryllup klokken otte.

Til dette øjeblik føler jeg at den Gode Gud, som en pottemager stadigt former mig igennem hans påskeoffer: Lidelse, renselse og genopliven. Det var og er stadig en smertefuld og dog spirituelt rig oplevelse. Som afslutning vil jeg gerne dele en lille sang fra mit hospitalsophold med jer:

En sang:

Om ved noget tilfælde enhver af jer havde den lykke at møde DEN DRÅBE AF KÆRLIGHED, jeg beder jer i næstekærlighedens navn, lad den dråbe i sin fylde falde i hjertet af menneskeligheden".

Jeg sender jer med min sjæl denne forsinkede påske hilsen. Lad os fortsætte fællesskabet med helgener og engle med vore tro-fyldte bønner for ægte fred for den universelle menneskeslægt af hvilken kun Jesus, vor bror, er Herren, Frelseren og Fredsfyrste.

Et stort knus med Hans Kærlighed og Fred.

Father Ed. Figueroa, OMI.

Vinter 2002:

Pater Eduardo Figueroa, der driver et hjem for gadebørn i Recife Brazilien skriver

Recife 7. okt. 2002

Kære Sankt Vincentgrupper

Vor hjerteligste tak for jeres trofaste donationer til os, - sidst den i september modtagne.

I går havde vi valg til præsident, parlament og statsdeputerede.

Lulu fik ikke de nødvendige 51% af stemmerne, så der bliver omvalg d. 27 okt. Denne gang er der kun to kandidater Lulu mod en fra den nuværende præsidents parti (PSDB)

Naturligvis beder vi til og håber det bliver Lulu, det er absolut på tide med et skifte især med hensyn til udenlandske interesser og strukturer.

ALCA som USA prøver at beherske både gennem økonomisk og politisk pres vil udvide globaliseringen, som allerede har ødelagt så mange mennesker og nationer.

Bed for os.

Guds fred og kærlighed

Father Ed. Figueroa OMI

August 2002:

Pastor Eduardo Figueroa og hans hjem for gadebørn i Recife i Brasilien har igennem mange år været fast modtager af støtte fra SVG. I en årrække har menigheden ved Sankt Hans Kirke i Hørsholm afholdt et loppemarked til fordel for Eduardo Figueroas arbejde, hvilket igen i år resulterede i, at vi kunne videresende en check på et klækkeligt beløb til hjælp for hans gadebørn. Pastor Figueroa skriver følgende:

Kære medlemmer af Sankt Vincentgrupperne,

Jeg vil først udtrykke min dybeste taknemmelighed for jeres særdeles generøse gave på USD 3.750,00. Kvittering er vedlagt denne takkeskrivelse.

I maj i år kunne vi fejre 22 års jubilæum for vort virke for de engang udstødte børn.

Alle vore børn bliver legalt adopteret (af hjemmet, red.). Adskillige (6) er blevet gift, og vi har allerede 14 ”børnebørn”.

Vær rar at lade os vide om jeg sendte jer en video film af vores udvidede familie, som vi optog for 2 år siden.

For fire år siden indledte vi vort arbejde med de mentalt og/eller fysisk handicappede børn. For tiden er her 58 børn der går i vores klinik-skole som vi kalder Skyts-engel centret. I en ægte familie atmosfære tilbyder vi professionel pleje og studiehjælp tilpasset det enkelte barns behov. Sidste år modtog mere end halvdelen deres første kommunion i vor sognekirke.

For to år siden startede vort præstelige program for unge mennesker med formålet at undgå at de bliver ofre for narkotikamisbrug eller narkotikasalg. Det er i sandhed et globalt problem. Vi tilbyder de unge tid og plads og mulighed for at bede, arbejde og studere. Med disse udadrettede aktiviteter håber vi og beder til at nogle af vore børn vil føle sig draget til et sådant kald.

 Det var alt for nu. Medtag os i jeres bønner såvel som vi medtager jer i vore.